Vingegaard forudser tæt Tour efter Pogacar-comeback

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Vingegaard forudser tæt Tour efter Pogacar-comeback

Trods sit tidstab til Tadej Pogacar er Jonas Vingegaard i gult efter torsdagens etape.
Trods sit tidstab til Tadej Pogacar er Jonas Vingegaard i gult efter torsdagens etape.Marco Bertorello/AFP
Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) har en blandet følelse efter at have tabt tid til Tadej Pogacar (UAE Emirates) på 6. Tour de France-etape og samtidig overtaget løbets gule førertrøje.

På de sidste kilometer af torsdagens store bjergslag i Pyrenæerne måtte han se Pogacar køre væk og måtte selv nøjes med andenpladsen.

"Det bliver et spændende Tour de France i år," siger Vingegaard på pressemødet efter etapen.

"Jeg er superglad for at være tilbage i den gule trøje. Men selvfølgelig håbede jeg som minimum at kunne følge med Tadej. Han var virkelig stærk på den sidste stigning og fortjener sejren. Jeg ville have elsket at vinde i dag," siger Jonas Vingegaard.

Sloveneren, der led et sviende nederlag onsdag, leverede et forrygende comeback og vandt med 24 sekunder til sin danske ærkerival.

Og det kommer ikke bag på Vingegaard, at Pogacar havde mere i sig, end han viste onsdag.

"Nej, slet ikke. Det har vi set før."

"Jeg følte mig stærk og ville gerne give det et skud. Vi forsøgte at angribe på Tourmalet, og det kostede en del energi. Jeg ved ikke, om jeg manglede lidt af den energi til sidst," siger Jonas Vingegaard.

I det samlede regnskab fører han med 25 sekunder til Pogacar. Jai Hindley, der måtte afgive førertrøjen efter etapen, er på tredjepladsen godt halvandet minut efter.