"Kung Zlatan" er tilbage på det svenske landshold som 41-årig

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

"Kung Zlatan" er tilbage på det svenske landshold som 41-årig

"Kung Zlatan" har fået tre indhop for Milan siden sin lange skadespause.
"Kung Zlatan" har fået tre indhop for Milan siden sin lange skadespause.AFP
Den levende legende Zlatan Ibrahimovic er netop blevet udtaget til det svenske landshold.

Det skriver Expressen på deres hjemmeside.

Den 41-årige angriber får dermed comeback endnu engang, efter han på det sidste har fået tre indhop for AC Milan efter en langvarig skade. Han var sidste på landsholdet sidste år i forbindelse med VM-playoff-kampene mod Tjekkiet og Polen.

Men "Kung Zlatan" er ikke udset til en nøglerolle, men mere den som en joker, fortalte landstræner Janne Andersson på onsdagens pressemøde i forbindelse med udtagelsen.

"Hvis man spiller på det niveau, som han hopper ind og spiller på i Milano, så er man relevant. Det har også noget med hans egen indstilling at gøre. Men han er meget ivrig for at spille, sådan er det," siger landstræner Janne Andersson, der samtidig konstaterer:

"Jeg ser ham ikke som blandt de første 11 på banen i denne situation, det er mere som i Milan, hvor han er indskifter. Han er helt unik, og en spiller med det CV skal vi huske at sætte pris på."

Belgien og Azerbaijan er de to hold, som Sverige skal op mod i EM-kvalifikationen henholdsvis den 24. og 27. marts. Ibrahimovic har scoret hele 62 mål i sine 121 foreløbige landskampe.

Zlatans form i de seneste sæsoner
Zlatans form i de seneste sæsonerFlashscore