Juventus-angriber udvist efter 'et minut på banen i smalt nederlag til Roma

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Juventus-angriber udvist efter 'et minut på banen i smalt nederlag til Roma
Moise Kean ser rødt efter sin hævnakt mod Gianluca Mancini
Moise Kean ser rødt efter sin hævnakt mod Gianluca ManciniAFP
Juventus indkasserede søndag det første nederlag i mere end en måned i den italienske Serie A. På udebane tabte storklubben fra Torino med 0-1 til AS Roma.

Gæsterne måtte fuldføre kampen med ti spillere, efter at indskiftede Moise Kean blev udvist i overtiden - blot ét minut efter sin indskiftning - da temperamentet kogte over.

Romerne tog føringen i begyndelsen af anden halvleg, da Gianluca Mancini trykkede til bolden og styrede den i mål ude ved stolpen til 1-0.

Juventus var tæt på at få udlignet kort efter, da Juan Cuadrado fra en spids vinkel på kanten af straffesparksfeltet tordnede et frispark på ydersiden af stolpen.

Weekendens resultater i Serie A
Weekendens resultater i Serie AOpta by Stats Perform

Gæsterne jagtede udligningen frem til det sidste. Inden de syv tillægsminutter gik i gang, smed Juventus-træner Massimiliano Allegri Moise Kean ind fra bænken i et håb om, at angriberen kunne ændre resultatet.

Men i stedet for at skabe en forløsning for Juventus blev Kean udvist med et direkte rødt kort. Indskifteren lod sig irritere over en nærkamp med Roma-målscorer Mancini og sparkede ud efter ham.

Juventus var mødt op i hovedstaden ovenpå fire sejre i træk, hvilket atter havde bragt klubben i spil til en placering i top-fire og dermed kvalifikation til Champions League i næste sæson.

AS Roma - Juventus
AS Roma - JuventusOpta by Stats Perform

Mange havde formentlig troet, at top-fire-muligheden forduftede i januar, da Juventus blev fratrukket 15 point for at have værdisat sine spillere forkert. Sagen er dog appelleret.

Søndagens nederlag betyder, at vejen til top-fire begynder at se svær ud for Juventus, der er på ottendepladsen med 35 point. Roma er nummer fire med 47 point.

Tidligere på søndagen vandt Inter på hjemmebane med 2-0 over Lecce med Morten Hjulmand på midtbanen.

Scoringer fra Henrikh Mkhitaryan og Lautaro Martínez betød, at Inter fik rejst sig fra et nederlag til Bologna i sidste spillerunde.

Sejren betyder, at Inter holder fast i andenpladsen med 50. Der er dog 15 point op til førerholdet Napoli.