Jesper Sørensens afløser er fundet - Steffen Højer ny mand i spidsen for U21-landsholdet

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Jesper Sørensens afløser er fundet - Steffen Højer ny mand i spidsen for U21-landsholdet

Steffen Højer inden kampen mod Belgien på MCH Arena sidste år.
Steffen Højer inden kampen mod Belgien på MCH Arena sidste år.Lasse Lagoni/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Steffen Højer er blevet forfremmet til cheftræner for U21-landsholdet i fodbold, oplyser DBU mandag på deres hjemmeside.

Den tidligere Superliga-topscorer får i første omgang en kontrakt frem til 2025. Han havde ellers skrevet under på en forlængelse af sin kontrakt som assistenttræner blot i december, men nu bød der sig altså en større jobmulighed, efter Jesper Sørensen tog over som træner i superligaklubben Brøndby.

”Ja, det går lidt hurtigt en gang imellem, men det er samtidig en unik mulighed, som jeg hverken kan eller vil sige nej til. Det er en rolle, som jeg efter tre et halvt år som assistenttræner- føler mig fuldt klædt på til, og som jeg glæder mig til at gå i gang med. Jeg overtager holdet på et rigtig godt og solidt fundament. Jeg skal bygge videre på holdets DNA, samtidig med at jeg også har mine egne ideer om, hvordan vi optimerer holdet yderligere,” siger Steffen Højer til DBU.dk.

Hos DBU er der stor glæde over at have fået den nye træner på plads inden de to træningskampe mod Kroatien i marts.

"Steffen er en super kompetent træner, der har været en del af trænerteamet i tæt på fire år. Han ved, hvad det kræver at stå i spidsen for vores U21-landshold, og hvilke krav og forventninger der følger med – både ledelses- og spillemæssigt. Han har de faglige og menneskelige kompetencer der skal til for at indfri de forventninger," siger DBU’s Talent- og udviklingschef, Kenneth Heiner-Møller.