DBU forlænger kontrakt med U21-landstræner Jesper Sørensen og assistent Steffen Højer

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

DBU forlænger kontrakt med U21-landstræner Jesper Sørensen og assistent Steffen Højer

DBU forlænger kontrakten med Jesper Sørensen.
DBU forlænger kontrakten med Jesper Sørensen.Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Frem til 2024 hedder landstræneren for det danske U21-landshold i fodbold stadig Jesper Sørensen.

Dansk Boldspil-Union (DBU) meddeler torsdag på sin hjemmeside, at parterne er blevet enige om at forlænge samarbejdet med både landstræner, Jesper Sørensen, og assistent Steffen Højer.

For begges vedkommende gælder den nye aftale frem til 2024, og det glæder Jesper Sørensen, at fremtiden er på plads i trænerteamet.

"Det betyder også, at vi nu får ro på i trænerteamet og kan gå frem mod den næste store opgave, som er at kvalificere os til U21 EM-slutrunden i 2025 med et nyt kuld unge og talentfulde spillere, som jeg ser meget frem til at arbejde sammen med mod nye mål", siger han til dbu.dk.

"Og så har det haft stor betydning for min beslutning, at Steffen Højer også forlænger. Vi har et stærkt samarbejde, som fungerer rigtig godt."

Der er aktuelt ingen kampe for U21-landsholdet i kalenderen, men DBU skriver, at man i det nye år forventer at få to testkampe på plads.