Holdpræsentation: Dansk VM-premiere er mod nyoprykkede Ungarn

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Holdpræsentation: Dansk VM-premiere er mod nyoprykkede Ungarn

Ungarn spillede sidste testkamp mod Canada
Ungarn spillede sidste testkamp mod CanadaProfimedia
Ungarn er en af de nye drenge i klassen. Efter oprykningen fra næstbedste lag via en andenplads, er ungarerne nu klar til VM på øverste niveau, for første gang i syv år.

I Division 1 Group A, som er det formelle navn til det, der i daglig tale kaldes B-VM, vandt Ungarn tre ud af fire kampe sidste år. Eneste nederlag var til værtsnationen fra Slovenien.

Ungarns head coach

Head coach er 64-årige Kevin Constantine fra USA. Op igennem 90’erne og starten af 00’erne, stod Constantine i spidsen for flere NHL-klubber, blandt andre San Jose Sharks og Pittsburgh Penguins. Med tiden fandt han vej til Europa og har siden 2021 været bag bænken i Fehervar AV19. Fra starten af sidste sæson har han dobbelt-jobbet ved sideløbende at være ungarsk landstræner.

Ungarske profiler

Kigger man på den ungarske trup, så ser den ikke skræmmende ud. Blot to spillere holder til på fornemme hockey-adresser. 

28-årige Balasz Sebok har spillet hele seniorkarrieren i Finland og de sidste to sæsoner i selvsamme hal som VM afvikles i. 24 points blev til 63 kampe for Ilves og altså dermed absolut en spiller der skal holdes øje med. 26-årige Vilmos Gallo spiller i SHL for Linköping og dermed er Gallo klubkammerat med Patrick Russell. 19 points i 52 kampe producerede Gallo i den netop overståede sæson.

En anden der skal holdes i kort snor, er veteranen Gergö Nagy. Den 33-årige målræv spiller i Ferencvarosi TC fra Eerste Liga, der er dannet af klubber fra Ungarn og Rumænien. 64 points i 53 kampe blev det til, og deltagelse i finale-serien, der dog dog blev tabt til Gyergyoi HK.

Nagy og Daniel Koger fra ASC Corona Brasov, er begge med til A-VM for tredje gang. Samlet set er der 77 A-VM kamp i truppen, hvor af Nagy og Koger står for de 19.

Ungarns optakt til VM

Den ungarske optakt til VM har næsten udelukkende budt på nederlag. Seneste nederlag var tirsdag aften hvor Canada vandt med 5-2.

Ellers har nederlagene primært været til nationer, der netop har deltaget i B-VM, hvilket også gør ungarerne til storfavorit til at tage den ene nedrykningsplads.

Ungarns optaktskampe
Ungarns optaktskampeFlashscore

Indbyrdes opgør

Seneste indbyrdes møde mellem Danmark og Ungarn er fra februar 2017, hvor Danmark vandt med 5-1 i en træningskamp.

I alt er det blevet til 63 kampe mellem Danmark og Ungarn. Første opgør daterer sig tilbage til 1969 og i de første 10 år var der langt imellem de danske sejre.

27 sejre er det blevet til Danmark og 4 uafgjorte er den samlede status.

Formbarometeret i de seneste 15 kampe lyder på 11 danske sejre, dog har de fleste af de møder været i testkampe.

Eneste gang Danmark har møde Ungarn til A-VM var i 2009 i Schweiz. Den kamp vandt Danmark med 5-1.

Seneste VM kamp mod Ungarn
Seneste VM kamp mod UngarnFlashscore