Bøvl med forsikringerne: Nikolaj Ehlers er ikke clearet til at spille ved VM

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Bøvl med forsikringerne: Nikolaj Ehlers er ikke clearet til at spille ved VM
Winnipeg har endnu ikke godkendt danskerens VM-deltagelse
Winnipeg har endnu ikke godkendt danskerens VM-deltagelseProfimedia
VM kan potentielt være i fare for den danske stjernespiller.

Dansk succes ved VM, kan meget vel være afhængig af Nikolaj Ehlers deltagelse.

I den sidste testkamp mod Slovenien, manglede Danmark præcist det Ehlers tilfører holdet, nemlig fart og individuel kvalitet.

Nu kan det måske være, at Nikolaj Ehlers må se til fra tribunen, da hans forsikringspapirer endnu ikke er faldet på plads.

"Når vi har NHL-spillere i truppen, er der altid forsikringsspørgsmål inde i billedet. Og selv om vi har arbejdet på sagen lige siden Nikolaj meddelte os, at han var VM-klar, er der stadig teknikaliteter omkring forsikringen, der ikke er gået i orden i skrivende stund. Vi gør alt, hvad der står i vores magt for at få tingene i orden inden kampen mod Ungarn", siger General Manager Kim Pedersen til TV2 Sport i forbindelse med trupudtagelsen, hvor Nikolaj Ehlers i første omgang står på listen.

Forsikringsummen skal godkendes af Ehlers' arbejdsgiver i Winnipeg Jets, men umiddelbart er Kim Pedersen dog fortrøstningsfuld.

"Det er store summer, der skal forsikres, og normalt går det stille og roligt. Det håber vi også, det kommer til med Nikolaj nu. Det har været last minute før, og det bliver det så også den her gang", siger Kim Pedersen, derudover rollen som General Manager også er direktør i DIU, til TV2 Sport.

Hvis Ehlers bliver clearet til at spille, vil det i givet fald være hans fjerde VM. Selvom han vil være en kærkommen forstærkning, bliver der ingen chancer taget siger Kim Pedersen.

"Vi er selvfølgelig nødt til at tage det forbehold, at noget kan gå galt. Nikolaj spiller ikke, uden at der er en forsikring på plads. Det er 100 procent sikkert".

Danmarks første kamp er lørdag mod oprykkerne fra Ungarn