Rødovre skaber kæmpe overraskelse i vidt straffedrama mod Herning

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rødovre skaber kæmpe overraskelse i vidt straffedrama mod Herning

Rødovre skaber kæmpe overraskelse i vidt straffedrama mod Herning
Rødovre skaber kæmpe overraskelse i vidt straffedrama mod HerningProfimedia
Herning Blue Fox er førerhold i Metal Ligaen, mens Rødovre Mighty Bulls ligger i bunden, men alligevel gav de mandag aften hinanden en helt jævnbyrdig ishockeykamp.

Og i sidste ende lykkedes det for Rødovre at skabe den store overraskelse ved at vinde i straffeslagskonkurrence.

Efter 2-2 i ordinær kamp vandt Rødovre den meget lange straffeslagskonkurrence med to mål mod et, efter at begge hold havde forsøgt sig otte gange.

Mads Eller - bror til NHL-stjernen Lars - bragte overraskende Rødovre foran 1-0 i et powerplay efter 13 minutter.

Ligeledes i powerplay sørgede Brett Thompson for 1-1 efter første periode, og kort efter den første pause bragte Mathias Bau Hansen også Herning foran 2-1.

Godt midtvejs i tredje periode sørgede Sami Moilanen for, at kampen gik i overtid. Den finske angriber udnyttede igen, at Rødovre var en mand mere på isen.

Den forlængede spilletid kastede ikke mål af sig trods et Rødovre-powerplay, og dermed måtte holdene ud i straffeslag for at finde en vinder.

Her misbrugte begge hold en lang række forsøg, inden Rødovre satte trumf på med Sebastian Bergholts mål, før Herning brændte nok engang.

Det var Hernings første nederlag i fem kampe. Holdet får dog et point ud af anstrengelserne, hvilket rækker til at gå alene i spidsen med 45 point foran Aalborg Pirates med 44.

Med sejren kommer Rødovre op på siden af Frederikshavn White Hawks. Begge har 23 point i bunden af Metal Ligaen.