Herlev afslutter 39 års sejrstørke med 4-3 mod Odense og er semifinaleklar

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Herlev afslutter 39 års sejrstørke med 4-3 mod Odense og er semifinaleklar

Matthias Asperup var dagens mand for Herlev med sine to scoringer.
Matthias Asperup var dagens mand for Herlev med sine to scoringer.Profimedia
Herlev og Herning er klar til DM-semifinalerne i ishockey, og især for Herlev er det faktum værd at sætte i glas og ramme.

På hjemmebane vandt holdet 4-3 i kamp seks mod Odense og tog dermed kvartfinaleserien samlet med 4-2. Det er første gang siden 1984, at Herlev vinder en slutspilserie.

Dengang gik holdet hele vejen og vandt klubbens foreløbig sidste DM-guld med canadierne Frank Barth og Dana Barbin som de store pointslugere.

De importerede profiler i dag er primært fra Sverige, men klubledelsen har især ramt plet med den tjekkiske målmand Lukas Horak, der gennem hele sæsonen har været blandt ligaens allerbedste på sin position.

Horaks betydning blev illustreret af, at Odense tirsdag aften sendte 52 skud inden for målrammen, men kun scorede tre gange. Herlev lavede i den anden ende fire mål på 23 forsøg.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore

To af Herlev-træfferne blev sat ind af topscorer Matthias Asperup. Det var ham, der udlignede til 3-3 sidst i anden periode, inden Maksim Popovic kort efter scorede hjemmeholdets fjerde mål.

Mindre jævnbyrdigt var det i Frederikshavn, hvor Herning vandt komfortabelt med 5-0 og dermed sikrede sig semifinalepladsen med 4-2 i kampe.

Den lettiske veteran Andris Dzerins scorede to gange i en kamp, hvor landsholdsspillerne Morten Poulsen og Mathias From også kom på måltavlen.