Dansk ishockey sætter tilskuerrekord før slutspillet

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk ishockey sætter tilskuerrekord før slutspillet

Dansk ishockey sætter tilskuerrekord før slutspillet
Dansk ishockey sætter tilskuerrekord før slutspilletProfimedia
Når slutspillet i Metal Ligaen fredag skydes i gang med fire kvartfinaler, er tilskuerinteressen for den danske ishockeyliga større end nogensinde.

I alt har 391.394 tilskuere været igennem tælleapparaterne til kampene i grundspillet, hvilket resulterer i et snit på 1812 tilskuere per kamp. Det er ny rekord for dansk ishockey, lyder det i en pressemeddelelse fra Metal Ligaen.

Til sammenligning var der sidste år 1630 tilskuere per kamp i grundspillet.

Størst er interessen i Aalborg, hvor Aalborg Pirates slog sin egen tilskuerrekord med 3515 tilskuere i snit.

I 2012/13-sæsonen var Aalborg på 3209 tilskuere i gennemsnit og overhalede ved den lejlighed Hernings snit fra sæsonen 1972/73, der lød på 3200 per kamp, hvilket er det tredjehøjeste nogensinde.

Flere klubber har dog stigende tilskuertal sammenlignet med sidste sæson.

Her følger de ni klubbers snit. I parentes er tallet for sidste sæson.

* Aalborg Pirates: 3515 (3185).

* Sønderjyske: 2554 (2277).

* Esbjerg Energy: 2292 (1860).

* Herning Blue Fox: 2150 (1926).

* Odense Bulldogs: 1716 (1632).

* Frederikshavn White Hawks: 1303 (1183).

* Rødovre Mighty Bulls: 1259 (1017).

* Rungsted Seier Capital: 807 (860).

* Herlev Eagles: 712 (734).

Kvartfinaleserierne i slutspillet, der begynder fredag og spilles bedst af syv kampe, tegner sig således.

* Herning-Herlev.

* Sønderjyske-Rungsted.

* Aalborg-Rødovre.

* Odense-Esbjerg.