Hattrick-helten fra Portugal – Hvem er stortalentet Goncalo Ramos?

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hattrick-helten fra Portugal – Hvem er stortalentet Goncalo Ramos?

Hattrick-helten fra Portugal – Hvem er stortalentet Goncalo Ramos?
Hattrick-helten fra Portugal – Hvem er stortalentet Goncalo Ramos?Profimedia
De fleste spærrede øjnene op, da Goncalo Ramos var foretrukket i startopstillingen fremfor Cristiano Ronaldo til ottendedelsfinalen mod Schweiz. Hvis der var tvivl om beslutningen inden kampen, så var den tvivl helt væk efter kampen.

Den portugisiske angriber Goncalo Ramos fik for første gang ved VM i Qatar lov til at starte inde i ottendedelsfinalen mod Schweiz. Han blev valgt til startopstillingen på bekostning af superstjernen Cristiano Ronaldo, og det viste sig at være en fornuftig beslutning. Angriberen scorede nemlig tre mål og var en vigtig mand i den overbevisende 6-1-sejr. En formidabel startdebut ved VM med både mål og assist.  

Ramos stats vs. Schweiz.
Ramos stats vs. Schweiz.Flashscore

Hvem er Goncalo Ramos?

Goncalo Matias Ramos er 21 år gammel og spiller til daglig i den portugisiske storklub Benfica, hvor han også har fået sin fodboldopvækst. Han fik sin seniordebut i Benfica i 2019/2020-sæsonen, men det var først i seneste sæson, at han for alvor blev klubbens førstevalg på angrebspositionen. I den igangværende sæson har han også etableret sig som en særdeles målfarlig mand. Det er indtil videre blevet til ni mål i 11 kampe, hvilket gør ham til topscorer i den portugisiske række.

Selvom der muligvis ikke var mange, der kendte meget til angriberen, så kender fans af FC Midtjylland nok Ramos lidt for godt. I en Champions League-kvalifikationskamp mod netop FC Midtjylland scorede Goncalo Ramos nemlig tre mål i Benficas 4-1-sejr på Estadio da Luz.

Skrev sig ind i VM-historien

Portugal-angriberens tre mål var det første hattrick ved VM-slutrunden i Qatar, men det var også første gang siden VM i 1990, at der er blevet scoret et hattrick i knockout-fasen. Dengang var det tjekkiske Tomas Skuhravy, der scorede hattrick i ottendedelsfinalesejren på 4-1 over Costa Rica.

Derudover er han den andenyngste spiller i historien til at lave et hattrick i en knockout-kamp. Førstepladsen indehaves af den brasilianske legende Pelé.

Inden kampen mod Schweiz var det kun blevet til cirka 12 minutters fodbold ved slutrunden for Goncalo Ramos, men nu virker det til, at landstræner Fernando Santos har et luksusproblem, når han skal vælge sin spidsangriber. Lørdag skal Portugal møde Marokko i kvartfinalen, og efter Ramos’ flotte opvisning mod Schweiz, så tyder det på, at han godt kunne være at finde i startopstillingen igen.