Rutineret målmand vender retur til Bjerringbro-Silkeborg Håndbold

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rutineret målmand vender retur til Bjerringbro-Silkeborg Håndbold

Kasper Larsen vender tilbage til Bjerringbro-Silkeborg.
Kasper Larsen vender tilbage til Bjerringbro-Silkeborg.bjerringbro-silkeborg.dk
Fra sommeren 2024 vil Kasper Larsen igen være at finde i målet for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold.

Håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg Håndbold har indgået en to-årig aftale med målmanden Kasper Larsen, som vender tilbage til klubben fra sommeren 2024.

Kasper Larsen har været i klubben tidligere ad to omgange tidligere fra 2015-2016 og 2018-2021. Nu ser han frem til at tørne ud for klubben endnu engang.

”Jeg var ikke i tvivl om, at tredje gang var det helt rigtige at sige ja til,” siger keeperen.

”Det er et stærkt hold med mange dygtige spillere, hvilket giver et godt træningsmiljø, hvor jeg selv vil være med til at gå forrest,” siger han.

Fra næste sommer skifter han efter at have spillet i Sønderjyske i de seneste par år, og det er bestemt helle ikke noget dårligt hold, som Kasper Larsen vender tilbage til. Bjerringbro-Silkeborg Håndbold ligger i skrivende stund nummer fire i Herreligaen og har ambitioner om at spille med om medaljerne hvert år, hvilket er noget der glæder den rutinerede målmand.

”Jeg synes, at mine ambitioner matcher klubbens rigtig godt. Jeg brænder for at vinde medaljer og hele tiden udvikle mig spillemæssigt, menneskeligt og sammen som hold,” siger Kasper Larsen og tilføjer:

”Jeg drømmer om at spille med om de fine placeringer i den hjemlige liga og komme ud og spille i Europa.”

Det er ikke kun Kasper Larsen selv, der ser frem til at blive en del af truppen i Bjerringbro-Silkeborg. Det gør de også på ledelsesgangen.

Michael V. Knudsen, som er sportslig ansvarlig i Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, glæder sig til at få Kasper Larsen tilbage på holdet og udgøre den en stærk målmandsduo med den unge Mikkel Løvkvist:

”Kasper Larsen kommer til at danne en stærk målmandsduo med Mikkel Løvkvist. Vi kender jo Kasper Larsen fra tidligere, og han har været med til at vinde DM-titlen i 2016. Så da muligheden bød sig, kunne det være et spændende team med ham og Løvkvist,” siger Michael V. Knudsen.

Kasper Larsen bliver nemlig også tiltænkt at have en form for mentorrolle for Mikkel Løvkvist.

”Vi ved, hvad Kasper står får. Vi kender ham, og han kender os. Fra dag et vil han falde ind og finde sin plads på holdet. Han har ikke brug for en tilvænningsperiode, og han kan hjælpe Løvkvist som sparringspartner. Han er grundig, velforberedt, ihærdig og stræber altid efter at komme med den bedste indsats.”