Nedtrykt Michael Damgaard: Det gør ondt at skuffe sine medmennesker

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nedtrykt Michael Damgaard: Det gør ondt at skuffe sine medmennesker

De danske reserver levede ikke op til forventningerne.
De danske reserver levede ikke op til forventningerne.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For Michael Damgaard var kampen mod Slovenien tirsdag aften en oplagt mulighed for at skyde sig til en større rolle og mere spilletid ved EM.

Men det endte som en stor skuffelse for skarpskytten fra Magdeburg. I vanlig stil skød han ellers flittigt, men træfsikkerheden lod en hel del tilbage at ønske.

Blot 3 scoringer på 12 forsøg krydret med flere fejlafleveringer var ikke den bedste anbefaling over for landstræner Nikolaj Jacobsen.

"Jeg er mindst lige så utilfreds som min træner. Jeg forstår det hele, men jeg kan ikke grave mig ned. Jeg må starte fra nul og tage skridt for skridt," siger Michael Damgaard.

Den 33-årige venstreback har tilbragt stort set hele sin landsholdskarriere som en slags plan B, hvor han med sin hurtige skudafvikling skal være et farligt alternativ til kollegerne på pladsen.

Mod Slovenien fik han for en gangs skyld masser af spilletid, men startede med at brænde sine fem første afslutninger. Og det krævede overvindelse at blive ved med at skyde.

"Jeg ved jo godt, at der er en grænse for, hvor længe man kan blive ved på den måde. Jeg ville ønske, at jeg ikke stod i den situation og blev ved med at putte det pres på mine egne skuldre. Der er pres nok i forvejen."

"Men jeg vil jo gerne præstere, især når jeg repræsenterer Danmark. Det er med at mande sig op," siger Damgaard.

Landstræner Nikolaj Jacobsen havde håbet, at Damgaard brændte igennem, så han kan blive et alternativ til Simon Pytlick i medaljekampene i weekenden.

"Han startede ikke så godt, men han løste tingene fint i starten af anden halvleg. Han kom faktisk også til nogle fine chancer senere i halvlegen, men fik desværre ikke puttet bolden i mål."

"Jeg vil rigtig gerne have Michael i gang, så han kan blive en option for os," siger Nikolaj Jacobsen.

Damgaard er trist over, at han ikke udnyttede den sjældne chance bedre.

"Det er nok det, som er det hårdeste. Jeg vil for alt i verden tilbagebetale tilliden. Man kan jo smadre et omklædningsrum eller slå sig selv, hvis det er det, man vil. Men det gør ondt, når man skuffer sig selv eller sine medmennesker."

"Jeg ændrer ikke på mig selv som håndboldspiller. Uanset om jeg scorer fem mål på fem skud eller nul på fem. Der er en grund til, at jeg er med her og har opnået det, jeg har i min karriere," siger Michael Damgaard.