Islænding skal genrejse Kroatiens landshold, der skuffede voldsomt ved EM

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Islænding skal genrejse Kroatiens landshold, der skuffede voldsomt ved EM

Islænding skal genrejse Kroatiens landshold, der skuffede voldsomt ved EM
Islænding skal genrejse Kroatiens landshold, der skuffede voldsomt ved EMProfimedia
Som ventet bliver det islændingen Dagur Sigurdsson, der overtager trænerposten for det kroatiske landshold efter at Goran Perkovac kastede håndklædet i ringen efter det skuffende EM.

Kroatien, som er midt i et større generationsskifte, skuffede voldsomt ved EM, hvor de efter en ellers lovende start med sejr over Spanien faldt helt fra hinanden og sluttede sidst i deres gruppe i mellemrunden. Og nu er det op til Sigurdsson, der bliver den første udenlandske træner for det kroatiske landshold,  at få genrejst et landshold, der i den grad er i knæ. 

"Dette er en stor udfordring for mig som den første udenlandske træner for det kroatiske landshold, og jeg ser frem til det. Holdet er godt, men de andre landshold er også meget gode," understregede Sigurdsson, da han præsenterede sig selv på et pressemøde torsdag.

Den 50-årige islænding, der var på det islandske landshold, der deltog ved OL 2004, har kun to uger til at forberede holdet før Kroatien skal spille kvalifikationskampene til de olympiske lege.

"Vi har to svære uger foran os med en masse arbejde. Jeg så Kroatien ved EM, vi har et interessant hold med en god blanding af erfaring og talent."

Forbundets præsident Tomislav Grahovac understregede at man var nødt til handle efter det meget skuffende EM. 

"Kvalifikationen til OL er lige om hjørnet, og vi er klar over opgavens sværhedsgrad. Det lykkedes ikke at få et godt resultat ved EM, og noget skulle ændres. Vi talte med forskellige kandidater og kom frem til at det rigtige var at udpegeen udlænding som landstræner for første gang".

Det kroatiske forbund indberretede en foreløbig trup på 35 spillere til det internationale håndbold forbund i begyndelsen af ​​måneden. En trup, som Sigurdsson skal have kogt ned til 18 spillere før kvalifikationskampene.

Der er kun få ændringer i forhold til EM-truppen. Veteranerne Jakov Gojun og Marko Kopljar ​​erstatter de unge Gianfranco Pribetic og Maksimilijan Molc

Kroatien skal spille i Hannover i midten af ​​marts (14.-17. marts), hvor modstanderne er Østrig, Algeriet og Tyskland. To hold kvalificerer sig videre.

Efter de olympiske lege venter endnu et højdepunkt for Sigurdsson og hans kroatiske landshold.  Sammen med Danmark og Norge er Kroatien vært for håndbold-VM 2025 (14. januar - 2. februar 2025).