EMs All Star-hold er blevet udtaget: To danskere blandt de udvalgte

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

EMs All Star-hold er blevet udtaget: To danskere blandt de udvalgte

Gidsel har som vanligt været svært at håndtere for samtlige forsvar ved turneringen.
Gidsel har som vanligt været svært at håndtere for samtlige forsvar ved turneringen.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Traditionen tro, så er All Star-holdet blevet udtaget inden de to sidste kampe ved EM i håndbold. Her møder Danmark som bekendt Frankrig i finalen kl. 17.45. Og de rød-hvide farver er repræsenteret ved henholdsvis Mathias Gidsel samt Magnus Saugstrup.

Mathias Gidsel er for anden EM-slutrunde udpeget som den bedste højreback i turneringen, mens Magnus Saugstrup er kåret som den bedste forsvarsspiller ved slutrunden i Tyskland.

Den tyske målmand Andreas Wolff er udpeget foran blandt andet de to, danske keepere, der da også har delt kampene nogenlunde ligeligt, mens Wolff har været permanent strålende for tyskerne, der først måtte strække våben mod Danmark i semifinalen.

Værterne har også den storspillende Juri Knorr med på listen efter en turnering, hvor han har været den afgørende spiller offensivt for tyskerne i samtlige kampe.

Det 21-årige, portugisiske stjerneskud Martim Costa har fået pladsen på venstre back efter en fremragende, individuel turnering, hvor han endnu engang har understreget sit enorme potentiale, som han deler med sin 18-årige lillebror "Kiko" Costa.

Holdet ser ud som følger:

Målmand: Andreas Wolff, Tyskland

Venstre fløj: Hampus Wanne, Sverige

Venstre back: Martim Costa, Portugal

Playmaker: Juri Knorr, Tyskland

Højre back: Mathias Gidsel, Denmark

Højre fløj: Robert Weber, Østrig

Stregspiller: Ludovic Fabregas, Frankrig

Forsvarsspiller: Magnus Saugstrup, Danmark