Polsk respekt for GOG trods storsejr til Kielce i første opgør i CL: Minder om Magdeburg

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Polsk respekt for GOG trods storsejr til Kielce i første opgør i CL: Minder om Magdeburg

Arkadiusz Moryto har stor respekt for GOG
Arkadiusz Moryto har stor respekt for GOGClaus Fisker/Ritzau Scanpix
Selvom der ikke er meget tvivl om det samlede udfald af play-off kampen i Champions League mellem GOG og Kielce, så skorter det ikke på roserne fra polakkerne.

Kielce bankede fynboerne med 33-25 i det første opgør, så der skal et gedigent mirakel til for GOG, hvis de danske mestre skal avancere til kvartfinalen, hvor de regerende Champions League mestre fra Magdeburg venter.

Netop tyske Magdeburg bruger polakkerne som sammenligningsgrundlag, når de skal sæte ord på deres danske modstandere onsdag aften.

”Jeg ser GOG som med Magdeburg. Teoretisk er der ingen, der tror på det de gør. I Tyskland tror alle at Kiel er bedst, mens det i Danmark er Aalborg. I midlertid gør GOG og Magdeburg et fantastisk stykke arbejde, og vinder mod stærkere hold på papiret. Vi skal passe på dem, de er et meget ubehageligt og farligt hold”, lyder det fra Kielces højre fløj Arkadiusz Moryto i følge Handball-World.

Kielces keeper Andreas Wolff spillede en stor rolle med 14 redninger i den første kamp i Danmark, og det samme gjorde Alex Dujshebaev med ni mål. For GOG blev det Emil Madsen og Anders Zachariassen der delte topscorerværdigheden med fire mål.

"Det bliver ikke svært at koncentrere sig. Vi går ind til hver Champions League-kamp med fuld koncentration. Man behøver ikke motivation til kampe som denne. Håndbold har gang på gang vist, at man altid kan smide et forspring, uanset hvor stort det måtte være”, siger playmaker Michal Olejniczak, der bidrog med tre scoringer i det første opgør.

Selvom dobbeltopgøret kan synes afgjort allerede efter den første kamp, så maner polakkerne til besindighed trods den store favoritværdighed.

"Alle Kielce-spillere ved, at duellen med GOG ikke sluttede efter 60 minutter, men først efter 120 minutter. Vi ved at vi på papiret er favoritter, men GOG kan spille helt uden pres”, lyder det fra Kielces assistenttræner Krzysztof Lijeweski.

Danskerne har ikke været i kamp siden nederlaget til Kielce, mens polakker lørdag udraderede Zaglebie med 47-26 i den polske liga.

Kampen starter kl. 18:45 og kan følges live i Flashscores Match Centre.