Formidabel fransk keeper står i vejen for Team Esbjerg mod formstærke Metz

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Formidabel fransk keeper står i vejen for Team Esbjerg mod formstærke Metz

Formidabel fransk keeper står i vejen for Team Esbjerg mod formstærke Metz
Formidabel fransk keeper står i vejen for Team Esbjerg mod formstærke MetzProfimedia
Metz var for stor en mundfuld for Team Esbjerg i søndagens Champions League-topopgør.

Det stærke franske hold med danskertrioen Anne Mette Hansen, Louise Burgaard og Kristina Jørgensen vandt med 36-31 og har sat kurs mod gruppens førsteplads.

Team Esbjerg ligger dog stadig lunt til at tage mindst andenpladsen, der baner vej direkte til kvartfinalerne.

Metz fører gruppe B med 20 point foran Team Esbjerg med 18. Ikast ligger treer med 17. Alle mangler at spille to kampe.

Metz-målmanden Hatadou Sako blev afgørende, da hun i en periode i anden halvleg ikke var til at overliste. Her knækkede den indtil da jævnbyrdige kamp over til Metz' side.

Samtidig fik Esbjerg aldrig forsvarsspillet til at køre.

Første halvleg blev spillet i et hidsigt tempo med to angrebslystne hold, der overstrålede holdenes defensiv.

Særligt Esbjerg havde svært ved at dæmme op for franskmændene, der lige netop nåede hele 20 scoringer i første halvleg.

Offensivt var der fine Team Esbjerg-præstationer, blandt andet fra norske Live Rushfeldt Deila, og det var med til at gøre første halvleg meget lige.

Fra 10-10 til 16-16 scorede holdene på skift, men Metz var dygtigst i de sidste minutter, hvor en pauseføring på tre mål blev skabt.

Team Esbjerg angreb i jagten på at udligne til 23-23, men som flere gange før i kampen stod keeper Hatadou Sako i vejen, når det danske hold var ved at komme godt med.

Hendes mange store redninger i denne periode medvirkede stærkt til, at Metz i stedet kom på 27-22 midtvejs i anden halvleg.

Jesper Jensens hold nåede op på otte minutter uden scoring, hvilket reelt afgjorde kampen.

Esbjerg kom lidt bedre med i minutterne efter, men det så sort ud, da Louise Burgaard tordnede bolden i målhjørnet til 30-25 med ti minutter tilbage.

Der blev da heller ikke rokket ved den komfortable franske sejr.

Team Esbjerg kan dog trøste sig med, at holdet slutter af med to på papiret nemmere opgaver og derfor stadig er favorit til at slutte i top-2.