Dansk succes-træner forlader rumænsk klub efter blot et halvt år

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk succes-træner forlader rumænsk klub efter blot et halvt år

Dansk succes-træner forlader rumænsk klub efter blot et halvt år
Dansk succes-træner forlader rumænsk klub efter blot et halvt årProfimedia
Tilbage i marts blev den danske håndboldtræner Kim Rasmussen ansat i den rumænske storklub Rapid Bucuresti, men nu er han fortid i klubben.

Et halvt år efter ansættelsen har den danske træner og hans danske assistent Bo Rudgaard fået ophævet kontrakten. Ifølge klubben er det sket efter gensidig aftale, fremgår det af Rapid Bucurestis Facebook-profil.

På sin egen Facebook-side har Kim Rasmussen skrevet en farvelbesked til holdet.

"Tak til spillerne og staben for jeres dedikation og hårde arbejde, men nu er det tid til at tage hjem og bruge tid med mine nære", skriver han blandt andet og opfordrer dem til at kæmpe videre.

Kim Rasmussen var blandt en af årsagerne til, at den tidligere Aarhus United profil Mathilde Neesgaard valgte at forsætte karrieren hos Rapid Bucuresti.

Som sine seneste opgaver blev det til nederlag til både Team Esbjerg i Champions League og ærkerivalerne CSM Bucuresti i ligaen.

Sidstnævnte har han faktisk tidligere været træner for. Det var han i perioden 2015-2016, hvor han førte holdet til Champions League-triumf.

Han har også tidligere været træner for et tredje rumænsk hold, nemlig Gloria Bistria samt polske MKS Lublin.

Derudover rummer cv'et landstrænerjob hos nationer som Polen, Montenegro, Ungarn og Sydkorea. Sidstnævnte gjorde han til asiatisk mester i 2022.