Dansk trio ustoppelig: 26 danske mål sender Füchse Berlin på førstepladsen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk trio ustoppelig: 26 danske mål sender Füchse Berlin på førstepladsen

Mathias Gidsel var endnu engang i hopla søndag for Füchse Berlin.
Mathias Gidsel var endnu engang i hopla søndag for Füchse Berlin.Profimedia
Füchse Berlin er tilbage på førstepladsen i den tyske Bundesliga i håndbold, og det skyldes ikke mindst, at holdets danske trio kastede bolden i kassen nærmest efter behag.

Hans Lindberg, Lasse Andersson og Mathias Gidsel scorede tilsammen 26 mål, da hjemmekampen mod Hamburg blev vundet med 37-31.

Efter at have indledt ligaen med ti sejre har Füchse Berlin kun fået et point i de seneste to kampe, men med søndagens sejr tager Füchse førstepladsen tilbage fra Melsungen.

I sejren bidrog Lindberg med ti mål på lige så mange forsøg, hvoraf fire var på straffekast. Andersson og Gidsel tegnede sig for henholdsvis ni og syv træffere.

Faktisk var der hele 43 danske scoringer i kampen, da Hamburgs danskere heller ikke holdt sig tilbage.

Frederik Bo Andersen og Jacob Lassen scorede begge seks gange, Casper U. Mortensen fire og Andreas Magaard kom på tavlen en enkelt gang.

Hamburg var foran i kampens første to tredjedele, og Füchse Berlins første føring kom ved stillingen 22-21. Derfra var der klasseforskel.

I toppen af Bundesligaen har Füchse Berlin 23 point for 13 kampe foran Melsungen, der har 22 point for 14 kampe.

Senere søndag kan formstærke Magdeburg også bringe sig op på 23 point i tilfælde af sejr.