Hans Lindberg skifter til dansk barndomsklub fra 2024 efter mange år i Tyskland

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Hans Lindberg skifter til dansk barndomsklub fra 2024 efter mange år i Tyskland

Hans Lindberg skifter til dansk barndomsklub fra 2024 efter mange år i Tyskland
Hans Lindberg skifter til dansk barndomsklub fra 2024 efter mange år i TysklandProfimedia
Den mangeårige landsholdsspiller Hans Lindberg skifter til den danske håndboldklub HØJ Elite i 2024 på en treårig kontrakt. Det bekræfter fløjspilleren over for TV 2 Sport.

Skiftet sker, når Hans Lindberg har spillet denne og næste sæson færdig i den tyske bundesligaklub Füchse Berlin.

"Jeg ved godt, at det måske vil være en overraskelse for mange, men jeg ser et kæmpe potentiale her, og jeg har haft mange snakke med træneren og folk bag klubben," siger Hans Lindberg til TV 2 Sport.

I Høj Elite fik Hans Lindberg debut på førsteholdet i en alder af 16 år. I dag er Hans Lindberg 41 år.

Det er et dansk håndbold-ikon, der kommer til HØJ Elite i den danske 1. division, og det er noget, som klubben direktør, Lars Vinther, glæder sig over.

”Vi er vanvittig stolte over, at kan tiltrække en af de bedste højre fløje i hele verden. Jeg har faktisk svært ved at beskrive, hvor stærk en signing jeg synes, det er. Vi taler altså om den snart mest scorende håndboldspiller i Bundesligaen nogensinde! Wow!" fortæller Lars Vinther, direktør i HØJ Elite til klubbens egen hjemmeside og fortsætter:

"Hans er jo en fantastisk håndboldspiller, der har arbejdet stenhårdt, disciplineret og top professionelt med sin sport i rigtig mange år, og den viden og erfaring og det enorme netværk han kommer med, vil vi rigtig gerne gøre brug af i forhold til det sportslige set-up og den sportslige udvikling i HØJ Elite”

Hans Lindberg er en af de største danske håndboldspillere nogensinde og efter en lang og flot karriere på højeste niveau med masser af titler på både landsholds- og klubplan. Nu glæder den rutinerede fløj sig til at skulle præstere i 1. division. 

”Det at kunne komme hjem og være med til at videreudvikle den klub, som brugte utallige timer i som barn, er stort for mig," fortæller Hans Lindberg