Hakon Haraldsson fortid i FC København?: Transferforhandlinger er i gang

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Hakon Haraldsson fortid i FC København?: Transferforhandlinger er i gang
Opdateret
Hakon Haraldsson med DM-pokalen
Hakon Haraldsson med DM-pokalenProfimedia
Den islandske offensiv spiller har muligvis spillet sin sidste kamp for FC København. Klubben har i en fondsbørs meddelelse offentliggjort at der er forhandlinger i gang.

"Under henvisning til selskabsmeddelelse 16/2023 af 12. juni 2023 kan det oplyses, at F.C. København P/S nu har modtaget et bud på et salg af Hakon Haraldsson, der indebærer, at F.C. København P/S har indledt realitetsforhandlinger med den pågældende klub om et muligt salg. Der er ikke sikkerhed for, at en endelig aftale vil blive indgået. PARKEN Sport & Entertainment A/S har ikke på nuværende tidspunkt yderligere kommentarer. Såfremt en endelig aftale måtte blive indgået, vil der blive udsendt selskabsmeddelelse herom", lyder der i meddelelsen fra selskabet bag FC København.

Ifølge flere danske medier har FCK tidligere på sommeren afvist tilbud fra udenlandske bejlere, da buddene ikke var høje nok.

Blandt andet har franske Lille været nævnt som en klub, der havde snøren ude efter den 20-årige islænding.

Han fik for alvor sit gennembrud i den nyligt afsluttede sæson, hvor han var en af de bærende kræfter på holdet, som endte med at hjemføre både mesterskab og pokaltitel. Derudover blev han i 2022 kåret som årets spiller på Island.

Haraldsson spillede 29 af 32 kampe i Superligaen for FCK. Det blev til fire mål og tre målgivende afleveringer.

I alt spillede han 43 kampe i sæsonen på tværs af alle turneringer, og han var på banen i samtlige seks gruppekampe i Champions League. Han scorede københavnernes eneste mål i gruppespillet.

Han kom til FCK allerede som 16-årig i sommeren 2019.