Stærkt spillende golfduo rækker ud efter sejren i Qatar

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Stærkt spillende golfduo rækker ud efter sejren i Qatar
Rasmus Højgaard er igen stærkt spillende.
Rasmus Højgaard er igen stærkt spillende.AFP
Både Rasmus Højgaard og Niklas Nørgaard Møller er gode bud på vindere, når DP World Tour-turneringen Qatar Masters søndag skal afgøres.

Efter lørdagens tredje runde er de to golfspillere nemlig med helt fremme i feltet.

Rasmus Højgaard deler førstepladsen med franske Ugo Coussaud og japanske Rikuya Hoshino, mens Niklas Nørgaard Møller har placeret sig på en delt fjerdeplads.

Trioen i front ligger i ti slag under par inden finalerunden, mens de tre spillere, der deler fjerdepladsen er blot ét slag efter.

Rasmus Højgaard spillede sig fredag langt frem i feltet med en runde i seks slag under par, og han var tæt på at gentage kunststykket lørdag. Efter fem birdies sluttede han i fem slag under par.

Niklas Nørgaard Møller sluttede i tre slag under par på lørdagens runde.

Lidt længere nede i feltet er Søren Kjeldsen, Jeff Winther, Søren Broholt Lind og Marcus Helligkilde placeret. Der skal ske mirakler, hvis de skal blande sig i toppen i finalerunden søndag.

Ved Qatar Masters er der proppet 2,5 millioner dollar i præmiepuljen. Det svarer til godt 17 millioner kroner.