Højgaard holder trit med toppen i sin første major nogensinde

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Højgaard holder trit med toppen i sin første major nogensinde
Nicolai Højgaard præsterer flot i karrierens første major.
Nicolai Højgaard præsterer flot i karrierens første major.David Cannon/Getty Images via AFP
Danske Nicolai Højgaard indfinder sig på en delt sjetteplads i golfmajoren Masters Tournament, efter at han i tredje runde lørdag kom i hus med to slag over par.

Danskeren leverede glimt af høj klasse, da han fik birdies på hul 8, 9 og 10.

De blev dog efterfulgt af fem bogeys i streg, som gjorde, at han kom i hus noget mindre prangende end turneringens første runde, hvor han for alvor imponerede med fem slag under par.

Nicolai Højgaard deler efter tredje runde sjettepladsen med Xander Schauffele fra USA og australske Cameron Davis.

Trioen ligger med to slag under par i det samlede regnskab - et godt stykke fra amerikanske Scottie Scheffler, som efter tre runder ligger imponerende syv slag under par.

Ikke desto mindre kan danskeren godt være tilfreds med præstationen indtil videre.

På scoreboardet ligger han omringet af spillere, som ligger markant højere end ham selv på verdensranglisten.

Nicolai Højgaard ligger nummer 38.

Xander Schauffele ligger nummer fem, og både verdensranglistens nummer 7, 13 og 14 har klaret sig værre end danskeren.

Masters Tournament er en af golfkalenderens fire majorturneringer.

Det er de mest prestigefyldte, og der er store præmiesummer på spil. I Masters Tournament er der i alt 18 millioner dollar i præmiepenge.

Det svarer til cirka 126,1 millioner kroner.