GOG stopper dårlig CL-stime med sejr i Portugal

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

GOG stopper dårlig CL-stime med sejr i Portugal

Emil Madsen fra GOG i aktion i en Champions League kamp
Emil Madsen fra GOG i aktion i en Champions League kampProfimedia
De danske mestre i herrehåndbold fra GOG fik torsdag sat to tiltrængte point ind på kontoen i Champions Leagues gruppespil.

Efter tre kampe i træk uden sejr i turneringen leverede fynboerne fra GOG en solid indsats i udekampen mod FC Porto, som blev slået med 33-26.

Det sender GOG op på fem point for lige så mange kampe i gruppen. Det er samme antal som Wisla Plock på fjerdepladsen. De to bedste hold i gruppen går direkte i kvartfinalerne, mens nummer tre til seks skal spille ottendedelsfinaler.

Porto er eneste hold uden point i gruppen, og derfor stod GOG også med gode muligheder for at komme tilbage på vindersporet forud for kampen.

Hurtigt i opgøret skabte danskerne sig da også en føring, som frem mod pausen blev øget til 15-10.

Simon Pytlick og den træfsikre fløj Jerry Tollbring skød for i det fynske angreb, og de to spillere fik portugisernes forsvar og målvogtere aldrig styr på.

GOG var også bedste mandskab på banen i de sidste 30 minutter, hvor forskellen blev udbygget til syv mål. Sejren kunne have været større, men Porto fik pyntet på resultatet i slutminutterne.

Pytlick og Tollbring bød ind med henholdsvis syv og ni mål hver.

De danske mestres næste opgave i turneringen er 3. november, når tyske Magdeburg gæster Arena Fyn i Odense.

/ritzau/