Girona giver guldrivalen Real Madrid en hjælpende hånd

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Girona giver guldrivalen Real Madrid en hjælpende hånd

Girona giver guldrivalen Real Madrid en hjælpende hånd
Girona giver guldrivalen Real Madrid en hjælpende håndProfimedia
Real Madrid får søndag mulighed for at skabe et forspring på fire point i toppen af La Liga.

Det står klart, efter at den nærmeste forfølger, Girona, lørdag spillede 0-0 på hjemmebane mod Real Sociedad.

Girona har været sæsonens store overraskelse i den bedste spanske række, hvor holdet har scoret mere end to mål i snit.

De fleste tilskuere troede også, at hjemmeholdets Yangel Herrera midtvejs i første halvleg headede bolden over stregen efter fornemt forarbejde fra Savio, der trak fri ved baglinjen.

Et VAR-tjek nåede efter flere minutter frem til, at der i opspillet til målet var en offside.

Girona tabte dyrebare points mod Real Sociedad
Girona tabte dyrebare points mod Real SociedadAFP

Real Sociedad, der indtager ligaens sjetteplads, havde også en del muligheder. Gæsterne formåede heller ikke at omsætte chancerne til mål, og derfor endte topkampen uden scoringer.

I slutfasen blev Girona-træner Michel udvist for brok, hvilket betyder, at han er i karantæne, når Girona i næste weekend gæster Real Madrid.

Real Madrid topper La Liga med 57 point foran Girona med 56 point. Formår Real Madrid søndag at besejre lokalrivalen Atlético Madrid, kan Real Madrid øge forspringet til fire point.

Næste weekends duel mellem Real Madrid og Girona kan derfor potentielt sikre hovedstadsklubben et forspring på syv point.