Fornuftig kørsel sikrer Vesti sprintsejr i Abu Dhabi: Kan stadig blive Formel 2-mester

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Fornuftig kørsel sikrer Vesti sprintsejr i Abu Dhabi: Kan stadig blive Formel 2-mester
Vesti sejrede i sprintløbet
Vesti sejrede i sprintløbetProfimedia
Det bliver stadig voldsomt svært for Frederik Vesti at vinde Formel 2-mesterskabet, men teoretisk kan det stadig lade sig gøre.

Lørdag sikrede den unge racerkører sig sejren efter flot kørsel i sprintløbet ved årets sidste grandprix i Abu Dhabi.

Da han samtidig satte den hurtigste omgang i løbet, hentede han 11 point, mens den førende i stillingen, Théo Pourchaire, blev nummer syv og måtte nøjes med to point.

Det betyder, at der inden søndagens afsluttende grandprix er 16 point mellem de to. En grandprixsejr giver 25 point, mens hurtigste omgang også her vil udløse et enkelt point.

Altså lever 21-årige Vestis drøm om at vinde titlen stadig.

Vesti startede som toer lørdag og var kortvarigt nede som nummer fire, men han fandt fart og kørte næsten perfekt i anden halvdel af løbet, hvor han tog føringen med omkring tre omgange igen.

Hvis Pourchaire ikke får point søndag, vil en tredjeplads og hurtigste omgang igen til Vesti betyde, at han henter de 16 point på franskmanden. Og her vil danskeren ende øverst, da han med seks sejre i løbet af året er bedre end Pourchaire.

Vesti skal starte som nummer ni søndag, mens Pourchaire starter som nummer 14.

Tidligere i denne løbsweekend sad Vesti i en Formel 1-racer og kørte træning for Mercedes, som har den unge dansker på kontrakt.