Lynhurtige japanere sendte uskarpe nordmænd ud af VM

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lynhurtige japanere sendte uskarpe nordmænd ud af VM

Lynhurtige japanere sendte uskarpe nordmænd ud af VM
Lynhurtige japanere sendte uskarpe nordmænd ud af VMAmanda Perobelli/Reuters/Ritzau Scanpix
Norge er færdige i VM-slutrunden efter at de tabte 3-1 til et lynhurtigt japansk mandskab, der konsekvent udnyttede hullerne i Hege Riise's mandskab

Japans fodboldkvinder er klar til VM-kvartfinalen, mens Norges landshold kan rejse hjem fra slutrunden i New Zealand og Australien.Det er status, efter at Japan lørdag formiddag dansk tid vandt ottendedelsfinalen mellem de to hold med 3-1.

Japanerne styrede store dele af opgøret i Wellington, men japanerne kan også takke for et par norske gaver undervejs.

Efter et kvarters spil prøvede Ingrid Engen at blokere et ufarligt indlæg. Uheldigvis for Barcelona-spilleren endte hun med at rette bolden så meget af, at den snød hendes egen målmand.

Japan - Norge
Japan - NorgeLivesport

Nordmændene kom med et hurtigt modsvar i den anden ende. Det var første gang i kampen, at Norge var i nærheden af Japans mål, da Guro Reiten med et flot hovedstød bragte måltavlen i balance.

Fem minutter efter pausen var Norge i gavehumør igen. Vilde Boe Risa endte ufrivilligt med at spille Risa Shimizu fri i det norske felt, og japaneren takkede for den foræring og scorede til 2-1 på en afrettet afslutning.

Nordmændene forsøgte at tvinge spillet længere frem på banen, men uden at være tæt på en udligning.

I stedet blev nordmændene fanget på et kontraangreb med ti minutter tilbage af den ordinære spilletid. Turneringstopscorer Hinata Miyazawa løb fra forsvaret og gjorde det til 3-1 med sin femte scoring ved slutrunden.

I kvartfinalen kommer Japan på en vanskelig opgave. Enten venter Sverige eller de amerikanske VM-favoritter. Det afgøres søndag.