Redaktøren anbefaler: Danskere og hollændere på hævntogt og semifinaler i Shanghai

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Redaktøren anbefaler: Danskere og hollændere på hævntogt og semifinaler i Shanghai

Opdateret
Simon Kjærs plads i startopstillingen er igen oppe til debat.
Simon Kjærs plads i startopstillingen er igen oppe til debat.Ritzau/Scanpix
Der er ikke ligefrem fuldt hus på fodboldfronten i denne weekend på grund af landskampspausen, men det betyder naturligvis ikke, at man ikke kan få stillet sin sportssult, mens det regner og rusker udenfor. Først og fremmest er der dansk hævntogt på programmet, når de rød-hvide skal søge at tage en føring - og denne gang gerne holde den - mod Kazakhstan, der gæster Parken. Derudover er der storkamp mellem et par europæiske giganter fredag aften på Johan Cruijff Arena i Amsterdam.

Fredag: Holland - Frankrig (Kl.20.45)

Det er to af europæisk fodbolds giganter, der mødes i Amsterdam fredag aften, men især for værternes vedkommende er det nogen tid siden, man har kunnet spise kirsebær med de allerstørste nationer.

Holland er dog så småt ved at vende tilbage til tidligere tiders kadence, anført af Liverpool-klippen Virgil van Dijk i centerforsvaret. Og selvom de tabte kampen om tredjepladsen i Nations League, så har de holdt snuden i sporet med vigtige sejre over Grækenland og Irland.

Hollands seneste kampe
Hollands seneste kampeFlashscore

Med en sejr over Les Bleus vil de kunne lukke afstanden til disse ned til tre point, men nogen nem sag bliver det absolut ikke mod de ganske suveræne franskmænd, der vandt den omvendte kamp med hele 4-0. 

Holland er derudover hårdt ramte på skadesfronten, da både Frenkie de Jong, Matthijs de Ligt, Jurrien Timber, Memphis Depay og det offensive wildcard Cody Gakpo er ude med skader. I deres fravær må Oranje sætte deres lid til Wout Weghorst.

Den omfangsrige angriber har således scoret i deres seneste fire kampe. Omvendt har også Antoine Griezmann været i ganske suveræn målform for Frankrig, så der venter lidt af en opgave for Ronald Koemans tropper på Amsterdam Arena.

Lørdag: Danmark - Kasakhstan (Kl. 20.45)

Landskampen mellem Danmark og Kasakhstan er naturligvis det naturlige fikspunkt for fodboldglade danskere. Efter miséren i Baku er det i den grad tid til revanche for Kasper Hjulmands udvalgte, der dog stadig har muligheden for at komme tilbage og dominere puljen.

Op til kampen har der især været megen snak omkring Kasper Dolbergs oprejsning i belgisk fodbold, hvor han langt om længe ser ud til at være kommet på rette hylde, hvilket har resulteret i fem scoringer indtil videre for Anderlecht.

Et vanligt udsolgt Parken vil uden tvivl gøre deres for at piske Danmark frem på banen, men i modsætning til debaklet i Astana, hvor Danmark smed en ellers ganske sikker 2-0 føring via en dobbeltløber fra Rasmus Højlund, i løbet af det sidste kvarter og dermed tabte 2-3 efter en noget pinlig præstation.

Kasper Schmeichel og Jonas Wind på pressemøde inden kampen
Kasper Schmeichel og Jonas Wind på pressemøde inden kampenThomas Sjørup/Ritzau Scanpix

I forsvaret er det endnu engang et spørgsmål om, hvorvidt Joachim Andersen eller Simon Kjær starter ved siden af Andreas Christensen, der har udviklet sig til en af landsholdets vigtigste spillere, og som kommer på ryggen af en række flotte præstationer for FC Barcelona.

Og i front vil Dolberg næppe slå netop Højlund, der har fået hul på bylden for Manchester United, ud af startopstillingen. Man må heller ikke holde den brandvarme Jonas Wind, der scorer stribevis af mål i Bundesligaen, ud af den ligning.

Først og fremmest må man dog ikke atter engang undervurdere kazakherne, der senest tabte snævert til Finland og derpå slog Nordirland, begge kampe med resultatet 1-0. Danmark ligger a point med Slovenien inden kampen, mens Kazakhstan lurer lige under i tabellen, så endnu et overraskende resultat kan gå hen og blive ganske fatalt for de danske EM-chancer.

Lørdag: Semifinale mellem Hubert Hurkacz - Petr Korda i Shanghai Masters (Kl. 10.30)

I Shanghai Masters 1000-turneringen kan man lørdag eftermiddag se frem til lidt af en lækkerbisken, når Hubert Hurkacz møder legenden Petr Kordas søn, Sebastian. De to mødtes senest i Australian Open i januar, hvor amerikanske Korda slog polakken ud i en medrivende fem-sætters kamp.

Gardehøje Hurkacz på 1,96 m er udstyret med lidt af en servekanon, der til tider har ramt tæt på de 250 km/t, så 23-årige Korda skal have styr på returneringen i det, der er hans første semifinale ved en Masters 1000-turnering nogensinde. For Hurkacz er det en anden sag, da han vandt Miami Open i 2021 over Jannik Zinner.

I denne kamp vurderes de to spillere dog til at have lige gode chancer, og Korda har da også set overbevisende ud undervejs i Shanghai-turneringen.

I finalen, der spilles søndag eftermiddag, mødes sejrherren fra denne kamp med vinderen fra den anden semifinale mellem Andrei Rublev og Ugo Humbert.

Søndag: Norge - Spanien (Kl. 20.45)

For Norge er der ikke noget at rafle om. Vil man bevare den spinkle chance for at komme med til EM, som selv mange nordmænd nok har opgivet, så skal man vinde over storfavoritterne fra Spanien. Gæsterne vandt senest med 2-0 over gruppeførerne fra Skotland, og der er ikke meget, der tyder på, at Norge skal kunne overraske.

Og så alligevel - For i Erling Braut Haaland har man et taktisk atomvåben af en angriber, der er i stand til at dominere alle midterforsvarere i verden på den rette dag.

Og når man kobler det ikke længere helt så stærke, spanske midterforsvar med en vejrudsigt, der lover regn og rusk i Oslo, så kan der måske vente noget godt for vores broderfolk i kampen sent søndag aften.

Norge slog senest Cypern med 3-0 på blandt andet to mål af Haaland, så selvom spanierne utvivlsomt ved, hvem de skal holde særligt øje med, udover dirigenten Martin Ødegaard, så er det en helt anden snak at kunne følge ambitionen til dørs, når man har at gøre med en dørmand på Manchester City-angriberens størrelse.

Redaktør Søren Jakobsen
Redaktør Søren JakobsenFlashscore