Flere danske landsholdsspillere har småskavanker efter hårdt program

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Flere danske landsholdsspillere har småskavanker efter hårdt program

Kasper Hjulmand og landsholdet har to vigtige kampe foran sig.
Kasper Hjulmand og landsholdet har to vigtige kampe foran sig.Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Fodboldlandsholdets spillere tjekker mandag ind på Marienlyst Strandhotel, og det er langtfra alle, der har friske ben med til samlingen i Helsingør.

Uden at nævne navne har Kasper Hjulmand fået nys om, at en stor del af dem bøvler med forskellige skavanker før EM-kvalifikationskampene mod Kasakhstan og San Marino.

"Der er relativt mange. De kommer dryssende ind, så der er lang tid til at slå to streger under det. Der er medical nu, så jeg kan ikke sige noget endnu."

"Men for nogle spillere er det det hårdeste program, så derfor er der nogle ting, vi skal have styr på."

"Det er ikke problemer, der gør, at de ikke kan spille. Men det er bare for at sige, at de er slidte. Der er småproblemer her og der," siger Hjulmand.

En af de profiler, der er spørgsmålstegn ud for, er anfører Simon Kjær. Han var ikke med i AC Milans kamp i weekenden, men det skyldtes ikke en decideret skade ifølge landstræneren.

"Han var ikke skadet, men det var forebyggende, fordi han mærkede noget. Der er medical i dag, men vi regner med, at han er okay," forklarer Hjulmand mandag eftermiddag.

De mange småskavanker får stor indflydelse på, hvordan træningsmængden skal doseres for den enkelte.

"Det er godt, det er en god lang uge, for jeg tror, det bliver meget individuelt de første par dage. Nogle skal lave noget, og andre skal trækkes stort set fra det hele, så vi midt på ugen kan bygge op mod lørdag i fællesskab," siger han.

Sammenlignet med den trup, han udtog i sidste uge, er der byttet rundt på tre af navnene. De to backs Victor Kristiansen og Alexander Bah samt Philip Billing har meldt afbud, mens Rasmus Nissen Kristensen, Elias Jelert og Kasper Dolberg er blevet indlemmet.

Dolberg kan få spilletid for landsholdet for første gang siden sidste års VM, og Hjulmand er begejstret for se angriberen på banen for belgiske Anderlecht.

"Jeg ser en Kasper, der trives godt og er farlig. Han bevæger sig lettere, har skarpere bevægelser og et touch på bolden, der er så godt. Vi kan godt lide angribere, der er vant til at score, og Kasper har et meget højt niveau, når han er bedst," konkluderer Kasper Hjulmand.