DR viser kvindelandsholdets fodboldkampe indtil 2027

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

DR viser kvindelandsholdets fodboldkampe indtil 2027

Der er kvindefodbold på landsdækkende tv til danskerne de næste tre år.
Der er kvindefodbold på landsdækkende tv til danskerne de næste tre år.Profimedia
Kvindelandsholdets fodboldkampe vil også de næste år kunne opleves på DR.

En ny aftale med Dansk Boldspil-Union (DBU) giver således DR rettighederne til at vise alle kvindelandsholdets kvalifikationskampe til EM og VM samt kampe i Nations League frem til udgangen af 2027.

Det skriver DBU i en pressemeddelelse.

Jakob Høyer, kommunikationschef og konstitueret kommerciel direktør i DBU, glæder sig over aftalen.

"Kvindelandsholdet har begejstret de seneste år med flot fodbold, en ottendedelsfinale til VM og fire sejre i Nations League. Holdet oplever stigende fanopbakning og går ind til et spændende 2024 med en billet til EM 2025 som det helt store mål. Vi er rigtig glade for, at danskerne og de rød-hvide fans også i fremtiden kan følge kvindelandsholdet på DR's kanaler," siger Jakob Høyer.

Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder med ansvar for sporten, er glad for forlængelsen, da den betyder, at DR's langsigtede strategi om at være med til løfte kvindefodbolden frem, kan fortsætte.

"Hos DR har vi vist det danske landsholds kampe gennem snart 10 år. Vi er kommet på fornavn med holdets profiler og har set dem vokse til stjerner på den internationale fodboldscene. Vores langsigtede strategi med at vise kvindelandsholdets kampe har været en seersucces, og jeg er glad for, at vi med den nye aftale nu kan bygge videre på den," siger Anders Kern Boje.

Danmark spiller næste gang mod Østrig i en testkamp 28. februar.

DR begyndte samarbejdet med DBU om at vise landsholdet i kvindefodbold i 2015.