Embedsmænd i sydkoreansk forbund efter skuffelse: Fyr Jürgen Klinsmann

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Embedsmænd i sydkoreansk forbund efter skuffelse: Fyr Jürgen Klinsmann

Opdateret
Jürgen Klinsmann har tidligere ført Tyskland til VM bronze som landstræner.
Jürgen Klinsmann har tidligere ført Tyskland til VM bronze som landstræner.Jung Yeon-Je/AFP
Tyske Jürgen Klinsmann kan snart være fortid som landstræner for Sydkorea.

Således har en række højtstående embedsmænd i Sydkoreas Fodboldforbund anbefalet en fyring af Klinsmann.

Det beretter nyhedsbureauet Reuters.

Nu er det op til forbundets præsident, Chung Mong-gyu, om Klinsmann skal have sparket, lyder det fra en række sydkoreanske medier.

Klinsmanns jobsituation har været til diskussion efter det asiatiske fodboldmesterskab, Asian Cup.

Her missede Sydkorea finalen efter et skuffende nederlag i semifinalen mod Jordan.

Desuden har der været intern splid mellem Paris Saint-Germains Lee Kang-in og Tottenhams Son Heung-Min, hvilket har ført til kritik af Klinsmanns ledelsesevner.

Klinsmann har været landstræner for Sydkorea i knap et år. Ved ansættelsen i februar sidste år var det hensigten, at den 59-årige tysker skulle føre landet frem til VM i 2026.

Han har tidligere stået i spidsen for Tysklands og USA's landshold samt klubberne Bayern München og Hertha Berlin.