Nations League: Danmark fik svær lodtrækning

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danmark trak mægtige Spanien i Nations League: Se de øvrige modstandere her

Danmark trak mægtige Spanien i Nations League: Se de øvrige modstandere her
Danmark trak mægtige Spanien i Nations League: Se de øvrige modstandere herProfimedia
Danmark kom i gruppe med Spanien, Schweiz og Serbien, da lodtrækningen til Nations League blev foretaget i Paris.

Det spanske landshold er sjældne modstandere for Danmark. Seneste møde var i 2008, og Spanien er generelt en skrækmodstander for Danmark. Blot to sejre er de blevet til for Danmark, og blot den ene af dem var i en betydende kamp.

Spanien er kommet nogenlunde sikkert igennem et generationsskifte, og er regerende Nation League-mestre. Truppen kan indeholde kommende superstjerne som Gavi, Ansu Fati samt Lamine Yamal.

Schweiz har spændende spillere på papiret, med Xhaka, Shaqiri og Embolo, og kommer også typisk videre fra indledende grupper ved store turneringer, inden de så rammer endestationen. Danmark leverede et legandarisk comeback i 2019 da 0-3 blev vekslet til 3-3 i kampens sidste seks minutter, og overordnet set har Danmark godt tag i schweizerne. Står til at møde hinanden i en testkamp i marts.

Serbien er ofte fugl eller fisk. Som mange andre hold fra Balkan, kan de være uhyggeligt gode, eller umådeligt ringe. Sluttede som nr. 2 i EM-kvalen, og er blandt Danmarks modstandere til selve slutrunden.

Det kan altså blive til et hurtigt gensyn med spillere som Dusan Vlahovic, Aleksander Mitrovic og Sergej Milinkovic-Savic. I de tre tidligere opgør har Danmark vundet alle gange, senest i marts 2022 med 3-0 i en venskabskamp.

Danmark skal møde Spanien, Schweiz og Serbien ude og hjemme over seks kampe i september, oktober og november.

De to øverste hold går videre til kvartfinalerne, mens det dårligste hold i puljen rykker ned i Nations Leagues B-niveau. Nummer tre skal ud i en playoffrunde for at bevare sin status på A-niveau. Nummer fire rykker ned.