Silkeborg sender uforløst nyindkøb på græs i Sverige

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Silkeborg sender uforløst nyindkøb på græs i Sverige

Silkeborg sender uforløst nyindkøb på græs i Sverige
Silkeborg sender uforløst nyindkøb på græs i SverigeProfimedia
Den 22-årige Silkeborg-spiller Andreas Pyndt skal det kommende halve år spille for IFK Göteborg i Allsvenskan.

Det oplyser superligaklubben torsdag på sin hjemmeside.

Det er blot blevet til sammenlagt 30 minutters spilletid i Superligaen, efter at Pyndt i sommer skiftede fra Hvidovre til Silkeborg. Vejen til spilletid vurderes fortsat til at være lidt for lang i foråret.

"Vi er stærkt besatte på 6'er-positionen og fint dækket ind på de omkringliggende positioner. Derfor har vi vurderet, at det bedste for alle parter vil være, at Andreas forhåbentlig får godt med spilletid på et højt niveau i en stor klub som IFK Göteborg", siger sportschef Jesper Stüker.

I sidste uge mødte Silkeborg og IFK Göteborg hinanden i en træningskamp i Portugal. Her blev det til en dansk sejr på 3-2.

Göteborg trænes af danske Jens Berthel Askou og har flere danske spillere i truppen.

I sidste sæson blev Askou købt fri af AC Horsens og var med til at sikre Göteborg overlevelse i Sveriges bedste fodboldrække.