Viborg sikrer sig offensiv kreatør permanent: "Det er gået efter planen"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Viborg sikrer sig offensiv kreatør permanent: "Det er gået efter planen"

Isak Jensen er efter et ophold i USA nu permanent tilbage i Danmark, hvor offensivspilleren i denne sæson har været udlejet til Viborg FF.
Isak Jensen er efter et ophold i USA nu permanent tilbage i Danmark, hvor offensivspilleren i denne sæson har været udlejet til Viborg FF.Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Fodboldklubben Viborg FF henter offensivspilleren Isak Jensen permanent fra amerikanske St. Louis City SC.

Det oplyser den jyske klub på sin hjemmeside.

20-årige Isak Jensen har siden august været lejet i den amerikanske klub, og den lejeaftale indeholdt en købsoption, som Viborg har benyttet sig af.

"Isak har i denne sæson fået sit gennembrud i Viborg og i Superligaen, så jeg er naturligvis rigtig glad for, at vi er lykkedes med at lave en længerevarende aftale med Isak," siger sportschef Mads Agesen.

Offensivspilleren har spillet 28 kampe for Viborg, hvor det er blevet til syv mål og tre oplæg. Særligt foråret har budt på flere gode præstationer med fem scoringer til følge for den jyske klub.

"Det er gået efter planen det første år, og for mig er det vigtigt at være et sted, hvor man har det godt, man får spilletid, og man har en fornemmelse af, at klubben virkelig tror på en," siger Isak Jensen.

Isak Jensen er født i Odense og var en del af OB's ungdomsafdeling, indtil han i 2020 skiftede til Sønderjyskes ditto.

Det blev til 24 optrædener på Sønderjyskes førstehold, inden Jensen i juli 2022 skiftede til St. Louis City SC i den bedste amerikanske række, MLS.

Isak Jensen nåede 13 kampe for den amerikanske klub og har også optrådt på U18- og U19-landshold.

Den unge offensivspiller og Viborg har papir på hinanden frem til sommeren 2027.