Silkeborgs "forsømte forår" fortsatte med skidt præstation mod OB

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Silkeborgs "forsømte forår" fortsatte med skidt præstation mod OB
Silkeborg måtte igen gå fra banen som taber mod OB
Silkeborg måtte igen gå fra banen som taber mod OBErnst Van Norde/Ritzau Scanpix
Silkeborg har ikke vundet en Superliga-kamp siden den 5.marts, og søndag fortsatte deres helt igennem forfærdelige stime med et 0-1 nederlag på hjemmebane mod OB

OB nærmer sig den vigtige syvendeplads, da fynboerne søndag slog formsvage Silkeborg med 1-0 på udebane i Superligaens runde 28.Særligt i første halvleg var Silkeborg spilstyrende med flot kombinationsspil, og værterne fik undervejs i kampen annulleret to scoringer.

Alligevel vandt OB, da kantspilleren Emmanuel Sabbi scorede kampens eneste godkendte mål efter godt en halv times spil.

Med sejren holder OB fast i håbet om den vigtige syvendeplads, der potentielt kan give en billet til Europa, og fynboerne har nu kun to point op til FC Midtjylland, som søndag tabte til bundholdet Lyngby.

Silkeborg ligger fortsat på niendepladsen med 31 point, men nedrykningsstregen rykker tættere på, og nu er der blot fem point ned til AaB under stregen.

Silkeborg var fra start spilstyrende, hvor holdet med flotte og hurtige kombinationer lykkedes med at spille sig ud af gæsternes høje presspil, og OB havde svært ved at holde på bolden, når de endelig fik den.

Efter 29 minutter var det tæt på at give pote, da midtbanespilleren Anders Klynge efter et flot angreb sparkede bolden i netmaskerne, men målet blev annulleret, da han akkurat stod offside.

I stedet kunne gæsterne bringe sig foran efter 33 minutter, da kantspilleren Emmanuel Sabbi efter lidt tilfældigheder og flere afslutninger i feltet kunne sparke bolden i mål til en OB-føring.

Efter pausen lykkedes OB i højere grad med at lukke ned for Silkeborgs kombinationsspil, hvilket gav et mere lige og afvekslende kampbillede.

Efter 64 minutter troede hjemmeholdet, at de havde udlignet, da midterforsvareren Alexander Busch headede bolden i mål, men efter et VAR-gennemsyn blev målet annulleret for et frispark begået af en Silkeborg-spiller i situationen.

Herefter formåede Silkeborg aldrig at lægge et afsluttende tryk på OB, og derfor vandt gæsterne 1-0.