Sen Lyngby-scoring gør ondt værre for Randers

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sen Lyngby-scoring gør ondt værre for Randers

Opdateret
Sen Lyngby-scoring gør ondt værre for Randers
Sen Lyngby-scoring gør ondt værre for RandersScanpix
Frederik Gytkjær scorede til sidst, da Lyngby søndag slog formsvage Randers FC med 1-0 i Superligaen.

Lyngby Boldklub forværrede søndag den formkrise, som Randers FC er i.

Angriberen Frederik Gytkjær sendte nemlig sidste fod på et hårdt indlæg med fem minutter igen og scorede til slutresultatet 1-0, da holdene tørnede sammen i femte runde af Superligaen i Lyngby.

Det havde ellers længe set ud til, at kampen skulle ende uden vinder, men det lavede den sene scoring altså om på.

Selve sejren var på sin plads, da Lyngby igennem kampen var det mest dominerende og angrebssøgende mandskab.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

Resultatet betyder, at Lyngby nu har syv point efter de fem første runder, mens Randers, der fortsat er uden sejr, ligger under nedrykningsstregen med to point.

Første halvleg var en chancefattig affære, hvor det meste af spillet foregik mellem felterne.

Lyngby var det hold, der ville mest med bolden, og flere gange var holdet tæt på at spille sig frem til muligheder, men de afgørende afleveringer kiksede for værterne.

Underholdningsværdien i opgøret steg betydeligt i anden halvleg.

Lyngby pressede mere på offensivt, og efter lidt mere end en time fik holdet bolden ind efter flere fine muligheder.

 

Målet, der blev scoret efter et hjørnespark, blev dog annulleret efter en VAR-gennemgang, da midtbanespilleren Tochi Chukwuani scorede med armen.

Statistik
StatistikFlashscore

Gæsterne kom også frem til offensive aktioner, og med lidt mere end et kvarter igen var den indskiftede angriber Marvin Egho tæt på at gøre det til 1-0 med et hovedstød, der dog blev reddet af Mads Kikkenborg i Lyngby-målet.

Med fem minutter tilbage af opgøret faldt der endelig en scoring, da Lyngby-angriber Frederik Gytkjær fik sat en lang tå på et hårdt skud fra anfører Marcel Rømer.

Denne gang fik målet lov til at stå, og Lyngby tog derfor sejren.