Inter slår Juventus i Serie A-topbrag og øger forspring

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Inter slår Juventus i Serie A-topbrag og øger forspring

Opdateret
Inter slår Juventus i topbrag og øger forspring
Inter slår Juventus i topbrag og øger forspringPIERO CRUCIATTI/ANADOLU/Anadolu via AFP
Inter tog søndag aften et stort skridt mod det italienske mesterskab.

I topbraget på hjemmebane vandt Inter med 1-0 over Juventus.

Sejren betyder, at Inter fører Serie A med 57 point for 22 kampe. Juventus har på andenpladsen fire point færre og har endda spillet en kamp mere.

Inter gik tydeligvis efter at øge sit forspring. Milano-klubben var bedst over 90 minutter og vandt fortjent.

Inter satte sig på topkampen fra start og dominerede første halvleg. Der skulle dog hjælp til, før føringen blev en kendsgerning.

Benjamin Pavard forsøgte med et saksespark efter et indlæg fra højre. Franskmanden fik ikke noget specielt godt træf på bolden, men nok til at den kom ind foran mål, hvor Federico Gatti hårdt presset bugserede bolden i eget mål fra klos hold til Inter-føring.

I anden halvleg skulle Juventus frem for at jagte udligningen, og midtvejs var Gatti tæt på at gøre skaden god igen, men hans hårde skud fra distancen sneg sig lige forbi den ene opstander.

Minuttet efter brændte det på i den anden ende, hvor Nicolo Barella misbrugte en chance.

Inter fik mere plads til at slå kontra og havde på den konto optræk til flere gode muligheder.

Den måske største chance tilfaldt Marko Arnautovic få minutter før tid, men målmand Wojciech Szczesny forhindrede 2-0-føringen.

Inter-spillerne var nu også godt tilfredse med at vinde med 1-0. De er på sikker kurs mod endnu en Scudetto, som mesterskabet i Italien populært kaldes.