Inter hiver førstepladsen tilbage med pligtsejr

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Inter hiver førstepladsen tilbage med pligtsejr

Inter hiver førstepladsen tilbage med pligtsejr
Inter hiver førstepladsen tilbage med pligtsejrAFP
Inter er tilbage i spidsen for Serie A. Det skete med en hjemmesejr på 2-0 sent søndag aften over Frosinone.

Juventus bragte sig lørdag i spidsen for ligaen med 29 point, men Inter kom med sejren op på 31 point. Milan har på tredjepladsen 23 point.

Frosinone kæmpede hårdt og så ud til at holde stand i første halvleg, men kort før pausen scorede Federico Dimarco for Inter.

Han tog chancen fra nærmest midten af banen og udnyttede, at modstanderens målmand var kommet for langt ud af sit mål.

Kort inde i anden halvleg øgede Hakan Çalhanoglu til 2-0 på straffespark og afgjorde reelt opgøret.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

Den forsvarende mester, Napoli, er slet ikke i samme forfatning i denne sæson som i den seneste, og søndag blev det til et sensationelt nederlag på hjemmebane med 0-1 til bundholdet Empoli.

Dermed har Napoli på fjerdepladsen kun 21 point.

Indbyrdes stillinger
Indbyrdes stillingerFlashscore

Da Napoli i slutfasen pressede på for sejr, slog Viktor Kovalenko i stedet til i den anden ende i tillægstiden.

Landsholdsspilleren Jesper Lindstrøm har stadig svært ved at finde vej til spilletid hos Napoli. I søndagens kamp blev han skiftet ind med cirka 20 minutter tilbage.

Han er fortsat uden mål og assist for sin nye klub.

I søndagens store Rom-derby spillede Lazio og Roma 0-0. Hovedstadsklubberne ligger henholdsvis nummer ti og syv i Serie A.