United-træner: Arsenal begik straffe på Højlund

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

United-træner: Arsenal begik straffe på Højlund

United-træner: Arsenal begik straffe på Højlund
United-træner: Arsenal begik straffe på HøjlundJohn Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix
Der blev begået straffespark på Rasmus Højlund i danskerens debut for Manchester United.

Sådan lyder det fra manager Erik ten Hag efter søndagens 1-3-nederlag på udebane til Arsenal.

Hollænderen mener, at der ved stillingen 1-1 blev begået en ulovlighed i straffesparksfeltet mod den 20-årige dansker, der blev sendt på banen midtvejs i anden halvleg.

"Vi kunne have taget sejren, og det ville have været fortjent, men man får ikke altid, hvad man fortjener", siger Erik ten Hag efter nederlaget i et interview på tv-stationen See.

"Højlund blev nedlagt inde boksen. Det blev ikke givet", siger Erik ten Hag.

Hollænderen ærgrer sig også over, at United lidt senere blev frataget en 2-1-scoring fra Alejandro Garnacho efter et VAR-gennemsyn.

Her var Højlund med i opspillet med en fiks hælaflevering, men scoringen blev efterfølgende annulleret for offside på Garnacho.

"Der var ikke offside", fastslår Erik ten Hag.

United-manageren virkede generelt ret træt af dommerkendelserne i kampens hektiske afslutning.

Arsenals 2-1-scoring dybt inde i overtiden burde ifølge hollænderen være blevet annulleret. Før Declan Rice skød på mål og blev den store helt for Arsenal, mener Erik ten Hag, at der blev begået frispark på Jonny Evans.

Umiddelbart efter 2-1-scoringen cementerede Gabriel Jesus hjemmeholdets sejr med endnu en scoring.

Manchester United har seks point på 11.-pladsen efter fire spillerunder. De regerende mestre fra Manchester City topper Premier League med 12 point.