Fredag aften var stemningen på Hamburger SVs navnkundige Volksparkstadion ved at koge over. Efter snart seks år i Bundesligaens næstbedste række er tålmodigheden med en af tysk fodbolds tidligere absolutte giganter sluppet op, og frustrationerne slog ud i lys lue efter at Hannover 96 havde bragt sig foran 3-1 mod hjemmeholdet.
Men efter 37 minutter blev HSVs problemer for en stund sat på pause og kampen stoppet af en de utallige afbrydelser, der har præget tysk fodbold gennem den seneste tid. Denne gang var det dog ikke tennisbolde, chokolademønter eller klapstole, der regnede ind på banen, men i stedet et meget kontroversielt banner med Martin Kind for enden af en skydeskive, der fik dommeren til at afbryde kampen.
Enorme følelsesudbrud
Martin Kind er forhenværende præsident for Hannover 96 og gik af i 2019 efter at han havde modtaget voldsom kritik for at være varm fortaler for at 50+1 reglen, som beskytter tysk fodbold mod udenlandske majoritetsejere, burde skrottes.
Siden har han dog trukket i trådene som administrerende direktør for Hannover, og rygtes nu i december at have stemt for et forslag om at tillade private investorer i tysk fodbold, hvilket var imod klubbens ønske. Forslaget er i den grad blevet en varm kartoffel syd for grænsen eftersom aftalen åbner op for, at en eller flere private investorer kan købe sig til en andel af tv- og medierettighederne. Det vil for alvor vil være et brud med traditionerne i tysk fodbold og har skabt enorm frustration blandt de mest engagerede fans.
Men skal man forstå de enorme følelsesudbrud, der er er kommet fra de mest passionerede tyske fodboldfans i kølvandet på det kontroversielle forslag, bl.a. i Hamburg, skal man se på den struktur, som 50-1 reglen har skabt for tysk fodbold, siger forsker i sportsøkonomi og -branding fra Professionshøjskolen UCN, Kenneth Cortsen til Flashscore.dk
Protektionisme har svækket konkurrencedygtighed
”50+1 reglen har skabt en form for protektionisme, hvor klubbernes ejerskaber har været medlemsbaseret og beskyttet mod udenlandske investorer. Det har skabt en indgang til fodbold, hvor fansenes behov er i centrum, og hvor man balancerer investeringer i holdenes kvalitet med f.eks prisen på billetter. Det har givet nogle af de højeste tilskuertal i verden og endvidere givet nogle kommercielle fordele, når fansene støtter op om produktet i form af større salg af merchandise”, siger Cortsen.
Men mens alting virker rosenrødt på overfladen, så har protektionismen også svækket tysk fodbolds konkurrencedygtighed, hvor man i lighed med La Liga, Serie A og Ligue 1 i den grad halter efter pengestrømmen i Premier League.
Kigger man f.eks på indtjeningen på TV-rettigheder, så er der voldsomme forskelle på Premier League og Bundesligaen. Således indkasserer Premier League tilsammen ca. 14 milliarder, 234 millioner kroner fra Sky Sports, BT Sport og Amazon Prime pr. sæson mens Bundesligaen får ca. 8 milliarder, 595 millioner kroner fra Sky Deutchland, DAZN og ProSieben.
Værdimæssigt opgør
På denne led er diskussionen om 50+1 reglen samt uenighederne om potentielle private investorer blevet et skelsættende opgør i tysk fodbold, hvor fastlåste traditioner og manglende økonomisk udvikling holder tysk fodbold i et jerngreb.
”Den her sag har et værdimæssigt opgør, der omfatter to ekstremer i driften af professionelle fodboldklubber. Den romantiske tilgang rodfæstet i ideen om folkets spil manifesteret i en regional identifikationsgrad mod på den anden side professionelle forretningsstyrede organisationer med internationale kommercielle interesser”, siger Cortsen.
De tyske medier spekulerer i, at et muligt salg af 6-9% af aktierne i DFLs datterselskab (som medierettighederne er outsourcet til) vil kunne indbringe ca. 7,4 milliarder om året i en 20 års-periode. Penge, der vil kunne komme tysk fodbold til gode i form af øget talentudvikling, bedre stadionforhold, bedre markedsføring af Bundesligaen i udlandet, etc.. Og samtidig garanterer DFL, at mulige investorer ikke vil få beføjelser til at kunne ændre i kamp-programmet.
”Kærlighed gør blind”
Men har tyske hardcore-fans slet ikke øjne for, hvilke muligheder moderne forretnings-metoder vil kunne betyde for klubberne? ”Jo, siger Kenneth Cortsen, ”men kærlighed gør blind”. Når du er enormt følelsesmæssigt involveret i noget, så er der nogen stier, som du ikke ønsker at gå ned af, også selv om du rationelt måske godt ved, at det giver mening. Nogle vil kalde de supportere for fodboldens sidste bastion fordi de forsvarer fodboldens værdier i den reneste form, men andre vil kritisere dem fordi de ikke omfavner fodboldverdens økonomiske udvikling”, siger Cortsen.
Spørgsmålet nu er, hvad bliver enden på affæren eftersom DFL naturligvis ikke kan leve med på sigt, at kampene i de to øverste ligaer konstant bliver afbrudt. Kenneth Cortsen mener ikke, at DFL trods de voldsomme protester bremser processen med de private investorer, men derimod vil forsøge at skabe større forståelse hos fansene for at kommercielle initiativer vil styrke tyske fodbold i sin helhed.
”Jeg ser, at udfaldet bliver en intensiveret dialog med centrale repræsentanter fra fanmiljøet, for at understrege forståelsen for den nye kurs og for at påvirke fangrupperingerne ad den kanal.”
”Sidstnævnte vil handle om at understrege, at den tyske model stadig vil og skal fremstå som relativ solidarisk, men har behov for langsigtede strategiske investeringer, der samlet set kan løfte tysk ligafodbolds kommercielle forretningsudvikling og fortsatte videreudvikling af brandattraktiviteter”, slutter Kenneth Cortsen.