Tyske fodboldfans i offensiven: Afbrudte kampe på grund af cykellåse og truende flag

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tyske fodboldfans i offensiven: Afbrudte kampe på grund af cykellåse og truende flag

Utilfredsheden var til at spore.
Utilfredsheden var til at spore.Profimedia
Flere fodboldkampe i tysk topfodbold blev fredag aften afbrudt på grund af protester fra utilfredse fans.

Tennisbolde og mønter blev kastet ind på banen, da Borussia Dortmund på hjemmebane besejrede Freiburg med 3-0 i Bundesligaen.

Kasteskyts på grønsværen
Kasteskyts på grønsværenAFP

I den næstbedste række blev opgøret mellem Hamburger SV og Hannover 96 standset i mere end en halv time, efter at fans sneg sig ned på banen og placerede en cykellås omkring den ene målstolpe.

Her var der tillige bannere blandt publikum, der afbildede den tidligere klubpræsident Martin Kind, som har været fortaler for flere tiltag, der ikke har været populær blandt de tyske fans. 

Stadionpersonale måtte have fat i en vinkelsliber for at fjerne låsen, før kampen kunne genoptages.

Protesterne på tribunerne har stået på i flere uger. Flere fans er uenige i klubbernes beslutning om at åbne op for, at investorer kan købe en andel af de fremtidige tv-indtægter i tysk fodbold.

Beslutningen blev truffet på et møde i Den Tyske Fodboldliga (DFL) i december. To tredjedele af de 36 klubber i landets to bedste rækker stemte for det kontroversielle forslag.

Flere tyske klubber har været tvunget til at stramme budgetterne, da der i denne sæson er færre tv-penge til fordeling blandt klubberne.