Johan Lange forlader Aston Villa: Overtager jobbet som teknisk direktør i Tottenham

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Johan Lange forlader Aston Villa: Overtager jobbet som teknisk direktør i Tottenham

Johan Lange forlader Aston Villa: Overtager jobbet som teknisk direktør i Tottenham
Johan Lange forlader Aston Villa: Overtager jobbet som teknisk direktør i TottenhamProfimedia
Den tidligere FC København-chef Johan Lange skifter klub i Premier League.

Fra 1. november er han således teknisk direktør i Tottenham, meddeler klubben på sin hjemmeside mandag aften.

Lange kommer til klubben fra Aston Villa, hvor han fra 2020 til 2023 var sportsdirektør, inden han i sommer overgik til en rolle som global direktør for fodboldudvikling.

"Johan har demonstreret en fremragende evne til at scoute og hente mange talentfulde ungdoms- og seniorspillere. Han er en velkommen tilføjelse, da vi styrker vores sportslige organisation", siger Scott Munn, der er chief football officer i Tottenham.

Danskeren får i sin nye klub blandt andet ansvaret for rekruttering, analyse og talentidentifikation på både senior- og akademihold, meddeler Tottenham.

43-årige Lange var en kort overgang cheftræner i Lyngby, men har ellers mest haft andre roller. Blandt andet var han assistent for Ståle Solbakken i både Wolverhampton og FC København.

I FCK blev han siden teknisk direktør, frem til Aston Villa kaprede ham i sommeren 2020.