Guardiola forsvarer de Bruyne-udskiftning mod Liverpool: Skulle modstå en "tsunami"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola forsvarer de Bruyne-udskiftning mod Liverpool: Skulle modstå en "tsunami"

de Bruyne var ikke glad for at blvie skiftet ud af storkampen.
de Bruyne var ikke glad for at blvie skiftet ud af storkampen.Profimedia
Der var smæk for skillingen på Anfield søndag eftermiddag, hvor de to førerhold i Premier League, Liverpool og Manchester City, var blevet sat i stævne. Trods en City-føring efter relativt kort tid af kampen vendte Liverpool tilbage for fuld styrke og var i store perioder ved at blæse de forsvarende mestre fra City de små 50 kilometer tilbage til Manchester. Pep Guardiola foretog efter 68 minutter den noget kontroversielle beslutning at udskifte superstjernen Kevin de Bruyne, og det, mener han, reddede dem et point fra kampen mod et hold, han kalder "det bedst pressende mandskab, han har set".

Efter Alexis Mac Allisters udlgning på straffe kort inde i anden halvleg, der også fremtvang en udskiftning af en skadet Ederson i City-målet, var Guardiola ikke begejstret for kampens udvikling. 

"Jeg tænkte "Åh Gud", og at vi havde fået en tsunami smidt i hovederne på os," siger den spanske mestertræner efter kampen. En af nøglerne til at få lukket sluserne over for den rødklædte stormflod var, at han udskiftede den belgiske playmaker Kevin de Bruyne og Julian Alvarez for i stedet at sætte dynamoen Mateo Kovacic samt uberegnelige Jeremy Doku på banen.

Guardiola forklarer også, at den synligt utilfredse de Bruyne nu var blevet "god igen", efter at have lignet et tordenvejr lige efter, han var taget af banen.

"Jeg elsker at se ham være utilfreds, det er sådan, det skal være. Men jeg traf beslutningen om at skifte ham ud, fordi jeg kunne se, hvad vi manglede. Jeg ville gøre noget for at få kampen tilbage på vores præmisser," udtalte City-træneren. 

"Med Kovacic, John Stones og Rodri på banen havde vi mulighed for at dæmme op for det bedst pressende hold, jeg nogensinde har set."

"Vi skal bruge Kevin, og han er utroligt vigtig for os, men efter udskiftningen gik det bedre for os," sagde Guardiola.

Belgieren nåede at sætte sit stempel på kampen, da han tog hjørnesparket, som skaffede City deres føring via John Stones. 

Kampen endte som bekendt 1-1 og kommer uden tvivl til at fremgå af manges årslister over de bedste kampe i Premier League i denne sæson.