Brøndby henter den danske midtstopper Jacob Rasmussen i Fiorentina

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Brøndby henter den danske midtstopper Jacob Rasmussen i Fiorentina

Jacob Rasmussen skal styrke Brøndbys defensiv
Jacob Rasmussen skal styrke Brøndbys defensivBrøndby IF
Vestegnsklubben Brøndby IF har hentet en ny mand til midterforsvaret.

Der har ikke været særlig meget gang i svingdøren i Brøndby i dette transfervidue. Torsdag annocerede klubben dog, at man havde solgt midtbanespilleren Anis Ben Slimane til Premier League-klubben Sheffield United.

Slimane har angiveligt kostet i omegnen af 20 millioner kroner, og Brøndby har da også allerede været ude at investere. 

Brøndby har nemlig hentet den 26-årige forsvarsspiller Jacob Rasmussen i Fiorentina. Jacob Rasmussen har i de seneste sæsoner været udlejet til en række klubber, hvor han i seneste sæson var udlejet til Feyenoord, der vandt det hollandske mesterskab.

Det blev dog kun til ti kampe for Feyenoord i sæsonen, og nu er han glad for at have indgået en fireårig aftale med Brøndby IF.

"Jeg er et sted i min karriere, hvor jeg har en masse erfaring, som jeg ønsker at få bragt i spil i en klub, der ønsker at spille med i toppen af sin respektive liga. Så da jeg først hørte om Brøndby IF’s henvendelse, og med mit kendskab til Brøndby IF’s trup og klubbens ambitioner, så var jeg aldrig i tvivl om, at det var det rette match." fortæller Jacob Rasmussen til Brøndby IF's hjemmeside.

Også sportsdirektør Carsten V. Jensen er meget glad for, at transferen er gået igennem.

"Vi er meget tilfredse med at få tilknyttet Jacob. Jacob er en utrolig dygtig spillende midtstopper, som i en ung alder skiftede til udlandet, hvor han de sidste mange år blandet andet har spillet i Serie A og i Æresdivisionen."

Jacob Rasmussen er tilstødt resten af Brøndbytruppen, der lige nu er på træningslejr i Wales. Lørdag spiller de træningskamp mod Premier League-klubben Crystal Palace.

Brøndby åbner Superliga-sæsonen på udebane mod Silkeborg IF søndag den 23. juli.