Messi genforenes med legekammeraten Suarez i Miami i næste MLS sæson

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Messi genforenes med legekammeraten Suarez i Miami i næste MLS sæson

Messi genforenes med legekammeraten Suarez i Miami i næste MLS sæson
Messi genforenes med legekammeraten Suarez i Miami i næste MLS sæsonInter Miami FC
Endnu en af Lionel Messis tidligere holdkammerater i FC Barcelona skifter nu til MLS-klubben Inter Miami.

Denne gang er det angriberen Luis Suarez, der tilslutter sig den trio af tidligere Barcelona-spillere, der allerede befinder sig i Inter Miami.

Ud over Messi spiller også backen Jordi Alba og midtbanespilleren Sergio Busquets i den nordamerikanske fodboldklub.

36-årige Luis Suarez har fået en kontrakt, der løber i hele 2024. Det skriver Inter Miami på fodboldklubbens hjemmeside.

Uruguayaneren har senest spillet for den brasilianske klub Gremio, der endte på andenpladsen i den bedste række. I 53 kampe lavede Suarez 26 mål for Gremio.

"Jeg er meget glad og spændt på denne nye udfordring i Inter Miami. Jeg kan ikke vente med at begynde, og jeg er klar til at arbejde hårdt for at gøre drømmen om at vinde flere titler med denne fantastiske klub til virkelighed".

"Jeg er optimistisk om, hvad vi kan opnå sammen", siger Luis Suárez til klubbens hjemmeside.

David Beckham, der er medejer af Inter Miami, er yderst tilfreds med den nye forstærkning.

"Vi er glade for at byde en spiller af Luis' kvalitet velkommen i vores klub. Han kommer til et hold, der inspirerer den næste generation".

"Vi ser frem til at se ham på banen med både tidligere holdkammerater og unge spillere fra vores akademi", siger David Beckham.

2024-sæsonen i MLS skydes i gang 22. februar.