Martin Braithwaite lyner to gange for Espanyol og runder milepæl

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Martin Braithwaite lyner to gange for Espanyol og runder milepæl

Braithwaite er brandvarm.
Braithwaite er brandvarm.DAX IMAGES/NurPhoto/NurPhoto via AFP
Martin Braithwaite har mistet sin plads i Kasper Hjulmands landsholdstrup efter nedrykningen med Espanyol i sommer.

Men den 32-årige angriber gør i øjeblikket glimrende reklame for sig selv i den næstbedste spanske række, La Liga 2.

Lørdag aften sendte danskeren et direkte frispark i kassen fra kanten af feltet til 1-0 efter 27 minutter og øgede siden til slutresultatet på et straffespark, da Espanyol hjemme slog midterholdet Mirandes 3-0.

Det var Braithwaites 15. og 16. sæsonmål - alle scoret i ligaen - og det er hans hidtil bedste total for en sæson, efter at han i 2015/16-sæsonen lavede 14 mål i 41 kampe for franske Toulouse.

16 mål i 25 kampe gør ham samtidigt til øjeblikkets topscorer i La Liga 2 med fire måls afstand ned til nærmeste forfølger.

Braithwaite har lavet syv mål i sine seneste fem kampe, og de mange scoringer har indtil videre hjulpet Espanyol op på tredjepladsen i tabellen.

De to øverste hold rykker op, og de fire næste spiller playoff om den tredje og sidste billet til La Liga.

Braithwaite spillede den seneste af sine 69 landskampe, da han fik en halv time mod San Marino i EM-kvalifikationen i september. Siden var han fravalgt til samlingerne i oktober og november.

Næste mulighed for at blive udtaget er til testkampene mod Schweiz og Færøerne henholdsvis 23. og 26. marts.