Kollektivt reset skal forhindre mental nedtur i Arsenal efter formkrise

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kollektivt reset skal forhindre mental nedtur i Arsenal efter formkrise

Arsenal-spillerne trænger til en mental pause, siger Arteta mandag.
Arsenal-spillerne trænger til en mental pause, siger Arteta mandag.Profimedia
Trods overvægt i spil og chancer langt hen ad vejen tabte Arsenal søndag 0-2 til Liverpool i FA Cuppen. Med nederlaget har Arsenal nu kun vundet én af holdets seneste syv kampe, og de tre seneste er blevet tabt.

Den forrygende sæsonstart er ved at blive formøblet, og træner Mikel Arteta erkender, at det er ved at sætte sig mentalt hos spillerne.

"Det er nok blevet til en mental udfordring. Nok mere efter denne kamp, end det var mod Fulham eller West Ham før det. Det er også derfor, jeg mener, vi er nødt til at nulstille," lyder det fra Arteta ifølge AFP.

"Vi skal vise vores opbakning til spillerne, give dem kærlighed, træne dem og sikre os, at de ser noget andet, end hvad der faktisk sker for tiden."

Der er pause i Premier League i små to uger, og Arsenal skal først i aktion igen 20. januar.

"Denne pause bekommer os godt. Den kommer på et godt tidspunkt. Når tingene går godt, hopper man bare på toget og kører med. Nu er tingene svære, så vi må se, hvor spillerne står," lyder det fra den spanske træner.

Trods dominans i kampene har man ikke kunnet omsætte det til mål. Og selv om den manglende skarphed har kostet dyrt på pointkontoen, så finder han trøst i spillet ude på banen.

"At dømme ud fra præstationerne er der ingen tvivl om, at vi fortjente at vinde kampene, men resultaterne ser ganske anderledes ud," mener Arteta.

Arsenal lå helt i toppen af Premier League for ikke så længe siden, men efter resultatkrisen er holdet røget ned som nummer fire. Der er fem point op til netop Liverpool, som har overtaget duksepladsen.

Stillingen
StillingenFlashscore