Optakt: Mourinhos gode statistik mod Sevilla kan blive udfordret i Europa League-finale

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Mourinhos gode statistik mod Sevilla kan blive udfordret i Europa League-finale

José Mourinho kan fortsætte imponerende finale-rekord, men han skal op mod et hold, som heller ikke taber europæiske finaler.
José Mourinho kan fortsætte imponerende finale-rekord, men han skal op mod et hold, som heller ikke taber europæiske finaler.ATTILA KISBENEDEK/AFP
Tiden er kommet til Europa League-finalen mellem Sevilla og Roma, og det er hold, der har hårdt brug for finalesejren og det, den fører med sig.

Onsdagen byder på en kæmpe finale mellem to hold, der både jagter et trofæ i en prestigefuld turnering, men også en plads i næste sæsons udgave af Champions League. Begge hold har haft en blandet sæson indtil videre, men det kan alt sammen ændre sig med et trofæ, som de kan tage med hjem fra Budapest.

Indbyrdes opgør

Sevilla og Roma har kun mødt hinanden en enkelt gang i en betydningsfuld kamp. Den kamp blev spillet tilbage i 2020 i ottendedelsfinalen i Europa League. Dengang endte kampen med 2-0 til Sevilla, som også endte med at vinde turneringen.

Romas træner José Mourinho har dog stået over for den andalusiske storklub masser af gange, da han var træner i Real Madrid. I de tre sæsoner, hvor Mourinho var Madrid fra 2010-2013 mødte han Sevilla otte gange – dengang blev det til syv sejre og kun et enkelt nederlag.

Indbyrdes opgør
Indbyrdes opgørFlashscore

Form

Både spanierne og italienerne har haft en voldsomt turbulent sæson. Roma er stadig ikke sikret en plads i Europa League i næste sæson, da Juventus stadig kan indhente dem inden sidste spillerunde i Serie A. Mourinhos tropper har dog muligheden for at spille Champions League i næste sæson, hvis det lykkes dem at vinde onsdagens finale over Sevilla.

Rafa Mir efter scoring mod Real Madrid
Rafa Mir efter scoring mod Real MadridCRISTINA QUICLER/AFP

Sevilla har været i en mindre krise i midten af sæson, hvor de i en længere periode var fanget i nedrykningsdramaet i La Liga. Nu er klubben dog kravlet op midt i tabellen og er ikke længere i fare for at rykke ned. Men hvis de vil spille europæisk fodbold i næste sæson, så er de tvunget til at vinde Europa League-finalen over Roma.

Både Mourinho og Sevilla har gode erfaringer med europæiske finaler, hvilket du kan læse mere om her.

Dem skal du holde øje med

Youssef En Nesyri har været voldsomt vigtig i knockout-kampene i Europa League. Den marokkanske landsholdsspiller scorede i det første semifinaleopgør mod Juventus, og han scorede hele to gange i den sidste kvartfinale mod Manchester United. En Nesyri er derfor værd at holde øje med i finalen.

Paulo Dybala er stadig tvivlsom til opgøret, og derfor kan det meget vel være, at Lorenzo Pelligrini skal være manden, der skal være den offensive og kreative talisman i finalen. Han kan dog både få hjælp af Tammy Abraham og Stephan El Shaarawy.

Paulo Dybala
Paulo DybalaFILIPPO MONTEFORTE/AFP

Skader og karantæner:

Sevilla:

Marcos Acuna – karantæne

Roma:

Marash Kumbulla – skade

Rick Karsdorp – skade

Du kan følge finalen her.