Mourinho skældte ud på finaledommer i parkeringskælder efter kampen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho skældte ud på finaledommer i parkeringskælder efter kampen

Mourinho var rasende både under og efter Europa League finalen
Mourinho var rasende både under og efter Europa League finalenPhoto by Ferenc ISZA / AFP
José Mourinho var ikke ligefrem i godt humør efter AS Romas nederlag i Europa League-finalen, som Sevilla vandt efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.

Efter nederlaget langede Mourinho hårdt ud efter den engelske finaledommer Anthony Taylor.

Det gjorde portugiseren både på et pressemøde efter finalen og nede i en parkeringskælder under stadionet Puskas Arena i Budapest.

På en video, der er gået viralt, kan man se Mourinho vandre rundt i området med parkerede biler og busser, mens han skælder ud.

Man kan på videoen ikke se Anthony Taylor, men ifølge de italienske medier Gazzetta dello Sport og Sportitalia er Mourinhos vrede rettet mod dommerteamet, der er ved at forlade stadion.

"Fucking skændsel, mand. Det er en fucking skændsel", siger Mourinho på videoklippet.

Den iltre træner fulgte op med flere budskaber i retning af dommerteamet på italiensk. Tidligere havde Mourinho til journalister også kritiseret Anthony Taylor.

Anthony Taylor diskede op med 14 gule kort i løbet af finalen. Otte af advarslerne blev givet til romerne, og Mourinho så også gult i slutfasen.