Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

LIVE Fodbold-tracker: Liverpool ydmyget på eget græs, AGF løser billet til pokalfinalen

Opdateret
LIVE Fodbold-tracker: Der er blandt andet lagt op til drama mellem AGF og FCN i den ene pokalsemifinale.
LIVE Fodbold-tracker: Der er blandt andet lagt op til drama mellem AGF og FCN i den ene pokalsemifinale.Claus Bech/Ritzau Scanpix
Følg med live i aftenens dramaer i både den danske pokalturnerings semifinaler, hvor spændingen måske mangler i Fredericia-Silkeborg efter 6-1 til Silkeborg i den første kamp, men den så sandelig er til stede i Århus, hvor FC Nordsjælland er på besøg og skal forsøge at vende et 2-3 nederlag fra første kamp i Farum. Derudover står programmet på kvartfinaler i Europa i både Europa League samt Conference League. Her møder Liverpool hjemme på Anfield Atalanta, mens blandt andet Leverkusen, der er på nippet til at blive tyske mestre, tager imod West Ham.

Kl. 23.35 - AGF er klar til pokalfinalen efter et både udskudt og intensivt opgør mod FC Nordsjælland. Gift Links blev matchvinder med sit 1-0 mål for århusianerne i overtiden, og pokalfinalen den 9.maj står derfor mellem Silkeborg, der tidligere på aftenen tabte til Fredericia med 2-0, men kom på ryggen af en 6-1 sejr i første kamp, og netop AGF. 

Kl. 22:58 - Bah og Tengstedt fik et fint udgangspunkt med en 2-1 sejr hjemme over Marseille, mens Simon Kjær måtte se hele kampen fra bænken, da Roma vandt med 1-0 på San Siro på en scoring efter 17 minutter af Gianluca Mancini. Zinckernagel kom heller ikke i spil hos Club Brügge, der vandt med 1-0 mod PAOK, og endda tillod sig den luksus at brænde et straffespark.

Kl. 22:50 - Liverpool måtte lægge ryg til en regulær ydmygelse, da Atalanta vandt med hele 3-0 på Anfield. Der var intet der lykkedes for hjemmeholdet, der snildt kunne have tabt endnu større. Eneste trøst for Jüregn Klopp og kompagni er, at de for fire år siden vandt med 5-0 i Bergamo.

Statistik fra kampen
Statistik fra kampenOpta by Stats Perform

Kl. 22:47 - Leverkusen har gjort det til deres trademark at afgøre kampe sendt. I opgøret her til aften mod West Ham, er de, måske, kommende tyske mestre kommet foran med 1-0 med syv minutter tilbage. I tillægstiden har Victor Boniface netop bragt Leverkusen på 2-0.

Kl. 22:33 - Fenerbache kan måske føle sig nedtrykte, efter de rent statistisk havde gode tal i udekampen mod Olympiakos. Du kan læse mere om kampen her.

Kl. 22:17 - Liverpool er på randen af knock-out. Atalanta er kommet på 2-0, begge mål sat ind af Gianluca Scamacca, der har en fortid hos blandt andet West Ham.

Kl. 21:53 - Den engelske landsholdsspiller Ollie Watkins var på pletten i første halvleg, i Aston Villas hjemmekamp mod franske Lille, der har den tidligere FCK-spiller Hakon Haraldsson med fra start.

To resultater og to pausestillinger
To resultater og to pausestillingerFlashscore

Kl. 21:49 - Liverpool har været på hælene i første halvleg på Anfield, og kan takke Caiomhin Kelleher for at de ikke er bagud med mere end 1-0. Hjemmeholdet bedste chance stod Harvey Elliott for, da han sendte e afslutning afsted der både tog stolpen og overliggeren. 

Pausestillinger
PausestillingerFlashscore

Kl. 21:30 - Vi er ikke blevet væltet over ende af scoringer i de europæiske kampe. Benfica har bragt sig på 1-0, med Casper Tensgstedt i oplæggerens rolle.

Kl. 21:11 - Dramaet var på sit yderste i Aarhus, men til sidst kom der lys i lygten. Kampen sættes igang kl. 21:30 og man må håbe for de medrejsende fans fra FC Nordsjælland, at kampen bliver afgjort efter ordinær spilletid. Inden opgøret var planen at bussen ville returnere til Farum omkring kl. 03 i nat. Forhåbentligt er der tale om en minibus, der må køre lidt stærkere hjemover.

Kl. 20:41 - Trods et stort spilovertag, og en overvægt af chancer, måtte Fiorentina tage til takke med en nulløsning i første opgør mod Viktoria Plzen. Trods en føring på 3-0, måtte Olympiakos kæmpe for det, og med en sejr på 3-2 over Fenerbache er alt åbent til returen.

Statistik
StatistikOpta by Stats Perform

Kl. 20:01 - Simon Kjær er bænket hos AC Milan, mens Rasmus Nissen Kristensen er skadet for AS Roma til det rent italinske opgør i Europa League. Benfica har både Alexander Bah og Casper Tengstedt med fra start mod Marseille, mens Philip Zinckernagel, som er eneste dansker i kamptruppen hos Club Brügge, starter på bænken. Belgierne skal op imod græske PAOK i Conference League

Kl. 19:53 - Pokalkampen i Aarhus er forsinket mindst en halv time grundet tekniske vanskeligheder.

Kl. 19:46 - Græske Olympiakos der gav dansk fodbold en håndsrækning i spillet en ekstra europæisk plads da de besejrede Maccabi Tel Aviv, er foran 2-0 ved pausen mod Fenerbache. Eneste tilbageværende danske konkurrent til at få fem europæiske pladser i næste sæson er netop Grækenland, men det kræver 1,925 ranglistepoints til de to tilbageværende græske hold. En sejr giver 0,4, mens en uafgjort giver det halve.

Kl. 19:31 - Mens der måske ikke var så meget tvivl om den ene pokalsemifinale, er der lagt op til pokaldrama på Ceres Park i Aarhus, når AGF og FC Nordsjælland skal finde en finaledeltager. Århusianerne fører med 3-2 efter første møde, og begge hold kommer i stærke opstillinger.

Holdopstillinger
HoldopstillingerFlashscore

Kl. 19:00 - FC Fredericia var på papiret ude af pokalturneringen med et nederlag på 6-1 til Silkeborg i den første semifinale. To scoringer i første halvleg af Frederik Carstensen, der er på lån fra netop Silkeborg, har dog bragt lidt spænding tilbage i det samlede regnskab, hvod den nu står 6-3 til Silkeborg med 45 minutter tilbage.

Kl. 18:18 - Der bliver med garanti smæk på i Athen-forstaden Piræus hvor Olympiakos holder til. De tager imod Fenerbache, i et opgør hvor der meget andet end blot fodbold på spil. Du kan læse meget mere om det her.

Kl. 18:15 - Gribben fra Kerteminde, eller Oliver Christensen som der står på dåbsattesten, er på bænken for Fiorentina, i aftenenes udekamp mod tjekkiske Viktoria Plzen. Begge mandskaber var ude i svære kampe i forrige runde, hvor Plzen slof Servette ud, mens La Viola sendte Maccabi Haifi ud i det europæiske mørke.

Kl. 17.30 : Velkommen til en festlig pokaltorsdag i både dansk fodbold men bestemt også rundt om i Europa! Vi dækker de i alt 10 forskellige kampe med opstillinger, statistik og mere til i løbet af aftenen, så du kan følge med i det hele på samme sted. 

Festen begynder i Fredericia, hvor Silkeborg er på besøg. Der er dog næppe den helt store højspænding fra hjemmeholdets side efter en 1-6 afklapsning i første opgør, men man ved aldrig i pokalen!

Følg med i kampen her

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore